Teknovation Logo
robot

 
  • Branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital, savner mindre kompleks lovgivning, når det gælder digitalisering. (Foto: Sif Meincke)

2. februar 2023, kl. 10:24 

DI: Debat om digitalisering er skæv

Ingen skal tabes af det digitale samfund, men præmissen for debatten er skæv, mener branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital, i en kommentar til en rapport torsdag fra Digitaliseringsministeriet, der viser, at tre ud af fire borgere generelt har tillid til de digitale løsninger i det offentlige.


"I løbet af det sidste år har debatten om digitalt udsatte fyldt meget i medierne og stadigt mere i den politiske debat. Der er en tendens til, at digitalisering er blevet et onde på niveau med stigende inflation, som man bør beskytte borgerne imod," konstaterer branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital, og fortsætter:

"Vi skal se digitalisering som et redskab. Om det er godt eller dårligt afhænger fuldt ud af konteksten, og hvordan vi gør brug af teknologien. Og jeg vil vove den påstand, at de udfordringer, borgerne møder, langt oftere handler om kompleks lovgivning, unødvendige krav og manglende sammenhæng snarere end de digitale løsninger i sig selv," siger Rikke Hougaard Zeberg.

"Når vi ser på tværs er det er helt unikt, at vi i Danmark har så høj tillid til de offentlige services og løsninger. Det skal vi være stolte af, og det skal vi værne om. Tilliden til de digitale systemer er en vigtig del af grundlaget for vores velfærdsmodel. Derfor må fokus til enhver tid også være på at gøre restgruppen endnu mindre. Vi skal sikre, at den digitale udvikling er noget alle har glæde a."

"Men, det handler ikke kun om de digitale løsninger i sig selv. Det handler i lige så høj grad om de regler systemerne understøtter. Hvis den offentlige sektor som sådan er for kompleks og usammenhængende mister borgeren overblikket og tilliden. Jeg mener faktisk at digitalisering er en helt afgørende faktor for at skabe den sammenhæng for borgeren," siger Rikke Hougaard Zeberg.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik