Teknovation Logo
robot

 
  • Færdiginstallation af -montage ved Bystronic Bystar Fiber-laserskæremaskine med 15 klioWatt-laserkilde og tilhørende fuldautomatisk pladelager er godt i gang hos Beritech.

19. september 2022, kl. 13:54 

15 kiloWatt Bystronic Bystar Fiber nu på plads hos Beritech

For et lille års tid siden besluttede Beritech Manufacturing A/S, at investere i en Bystronic Bystar Fiber med den da hidtil største fiberlaserkilde i den schweiziske maskinproducents program, 15 kiloWatt, som nu er ankommet til Aalborg-virksomheden.


Hos Beritech Manufacturing er medarbejderne, ligesom i så mange andre firmaer, virksomhedens største og mest vigtigste aktiv. Dernæst kommer, i Beritechs tilfælde maskineriet, og her kan man aktuelt glæde sig over, at have fået det seneste og største skud på stammen i laserskæreafdelingen på plads.

Det er en Bystronic Bystar Fiber med 15 kiloWatt-laserkilde, som blev bestilt for et lille års tid siden, og som nu er under opstilling og indkøring ved Aalborg-virksomheden. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Ud over selve laserskæremaskinen, omfatter leverancen også fuldautomatisk pladelager og -håndtering, i form af Bystronics ByTrans Extended, og der forestår derfor et større montage- og testarbejde af maskinen over denne og næste uge.

Medarbejderne ved Beritech glæder sig til det er overstået, så man for alvor kan komme i gang med at udforske maskinens fulde potentiale, der omfatter skæring af op til 50 millimeter i rustfaste materialer i et arbejdsområde på 4.000 gange 2.000 millimeter.

Fiberteknologien og såkaldt kerf-skan skal endvidere sikre ensartet skærekvalitet over hele pladen. Og fuldautomatisk dyseskift øger stråletiden, da der kan loades flere typer plader i magasinet til store serieproduktioner, fremhæves det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik