Teknovation Logo
robot

 
  • Arburgs hybride Allrounder 720H indgår i den fuldautomatiserede sprøjtestøbecelle for tyndvæggede plastbægre i genbrugsplast.

14. januar 2022, kl. 07:44 

Hybrid Allrounder i genbrugsplast-celle

Øget anvendelse af genbrugsplast og herunder også fremstilling af tyndvæggede, større bægre op til fem liter, har udfordret værktøjsmagerne ved Collomb. Sammen med blandt andet Arburg er udviklet en produktionscelle til "Thin Wall Integra". 


Arburgs franske datterselskab melder om en succesrig projektdeltagelse i forbindelse med udvikling af en produktionscelle til produktiv fremstilling af tyndvæggede bægre i genbrugsplast.

Opgaven er løst ved værktøjsmagervirksomheden Collomb i franske Qyonnax, og udført i samarbejde med blandt andet automatiseringsvirksomheden Groupe Pagès, materialeflowproducenten Koch-Technik samt materialeleverandøren Borealis i forbindelse med Collombs projekt med titlen "Thin Wall Integra".

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Den nu fuldautomatiske sprøjtestøbecelle ved Collomb har en hybrid Arburg Allrounder 720H som primært omdrejningspunkt, og hertil har man opnået en samlet cyklustid på under fem sekunder i det udfordrende genbrugsmateriale, og med de nødvendige tynde vægge i bægre, der kan indeholde op til fem liter, oplyser Arburg, i forlængelse af at projektet netop er blevet præsenteret for offentligheden.

Efter endt sprøjtestøbning føres bægeret direkte til etikettering via en teleskop-arm med tilhørende værktøj hvorefter cellen ekspederer de færdige bægre til en aflægningsstation.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik