Teknovation Logo
robot

 
  • Italienske Salvagnini vil på VTM Summit 2022 være tilstede med en P2L-2120, som er videreudviklingen af P2, eller som den hed helt i starten; PerFormer.

23. november 2021, kl. 08:38 

Salvagnini øger fleksibiliteten

Ved februar måneds VTM Summit 2022 i Odense vil Salvagnini Scandinavia repræsentere det italienske moderselskab. Det sker blandt andet med demonstration af det aktuelle, højt automatiserede P2L-2120-panelbukkecenter, der er en videreudvikling af producentens P2.


Salvagninis fremadrettede koncepter for effektiv pladebearbejdning bliver et gennemgående tema den 8. til 11. februar, når firmaet er repræsenteret i Odense på VTM Summit 2022.

Høj automatiseringsgrad er dog langt fra et begreb, som først er kommet til i de senere år. Allerede i 1977 lancerede Guido Salvagnini en P4, og lige siden har videreudviklingen stået på, som også vil kunne ses i den P2L-2120-panelbukker, som demonstreres på standen i Danmark, og hvor høj automatisering, fleksibilitet kombineres med de seneste digitale muligheder i maskinkonceptet, understreger Salvagnini.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Eksempelvis vises den udstillede P2L-maskine. med CUT-funktion indbygget. Funktionen tillader klipning af profiler og mindre emner, oplyser salgschef Bernhard Jessen, der i det hele taget glæder sig over at kunne demonstrere de stadig mere fleksible og højautomatiserede løsninger på messen i Odense, hvor man også vil kunne høre nærmere om det øvrige maskinprogram fra den italienske producent.

Netop CUT-funktionen, ligesom den tidligere lancerede MAC 3.0-funktion, har aktuelt stor opmærksomhed hos kunderne i Norge og Danmark, hvor Bernhard Jessen derfor glæder sig over, at kunne demonstrere de besøgende herfor på messen, hvor pladebearbejdningen bare bliver stadig mere effektiv, præcis samt ikke mindst hurtigere og hurtigere, fastslår han forud for deltagelsen i Odense.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik