Teknovation Logo
robot

 
  • Motorized Lead Screw fra producenten Thomson kombinerer en hybridstepmotor og en præcisionsspindel i én kompakt løsning, som giver reduceret strømforbrug, lavere støj, nemmere vedligehold og mere effektivitet, fremhæver AVN Teknik.

16. september 2021, kl. 16:28 

30 procent større kapacitet med Motorized Lead Screw

AVN Teknik slår forud for årets industrimesse i Herning, 5. til 7. oktober, et slag for en kombination, som kan give maskinbyggerne 30 procent større kapacitet.


30 procent større kapacitet er blevet muligt med Motorized Lead Screw fra Thomson, som har kombineret en hybridstepmotor og en præcisionsspindel i én kompakt løsning, der giver reduceret strømforbrug, lavere støj, nemmere vedligehold og mere effektivitet i form af længere batterilevetid og større kapacitet.

Motorized Lead Screw leveres i rustfrit stål i to grundlæggende konfigurationer: Roterende spindel (S) og roterende møtrik (N). S-løsningen udfører sin bevægelse ved, at stepmotoren roterer spindlen, hvilket bevirker, at møtrikken vandrer på spindlen, mens man med N-modellen har møtrikken integreret i stepmotorhuset, hvilket bevirker, at spindlen vandrer igennem motoren. 

Den roterende møtrik har integration af en gevindmøtrik i motorhuset. Herved maksimeres spindlens diameter, hvilket øger lasteevnen. Den er ideel til anvendelser, hvor ingen synlig rotation er ønsket, eller hvis det er nødvendigt at overføre en belastning på begge sider af motoren.

Designet på den roterende spindel har den patenterede ”Taper-Lock” funktion, som giver mulighed for hurtigere afmontering af spindlen fra stepmotoren, hvilket sikrer enkel og hurtig vedligehold i forhold til traditionelle løsninger, som er opkoblet og permanent fastgjorte til motoren, hvilket gør dem svære at erstatte og vedligeholde.

Kombinationen giver flere fordele, i forhold til en traditionel løsning, da Thomsons Motorized Lead Screw giver et større drejningsmoment ved hjælp af et større effektforbrug - uden overophedning. Det er opnået ved at optimere samspillet mellem spindel, møtrik og stepmotor. Derved har løsningen kunnet øge belastningen og kapaciteten med op til 30 procent uden at ændre på motorstørrelsen.

Den enkle udformning betyder et reduceret antal komponenter sammenlignet med andre løsninger. Det unikke udviklede design reducerer maskinkompleksiteten og montagetiden betydeligt, men giver længere slaglængde end traditionelle løsninger og reducerer motorstøj, vedligeholdstid og produktionsomkostningerne.

Motorized Lead Screw produceres i variationer af fem motorstørrelser, som giver reel værdi og fordele for stort set enhver maskinbygger, fremhæver AVN Teknik.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik