14. september 2021, kl. 12:43
Wind Denmark præsenterer nu flere detaljer om Siemens Gamesa-resinteknologi til fuldt genanvendelighed af vindmøllevinger. De anbefaler blandt andet ikke genanvendelse af materialerne til nye vindmøllevinger, men gerne til andre komponenter i en vindmølle herunder med den brugte resin.
Hidtil har vindindustrien været udfordret på de utrolig hårdføre kompositmaterialer, der er nødvendige i produktionen af vindmøllevinger, da de er vanskelige at nedbryde igen.
Til trods herfor er det i dag muligt at genanvende omkring 85 procent af komponenterne i en vindmølle, hvor vingerne har været de sidste manglende led i bestræbelserne på at opnå fuld genanvendelighed, fremhæver Wind Denmark.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Ifølge chefkonsulent hos Wind Denmark, Anja Pedersen, har interesseorganisationen gennem længere tid arbejdet sammen med en række af vindindustriens virksomheder omkring bæredygtighedsdagsordenen og virksomhedernes udfordringer.
Et eksempel er det tværsektorielle innovationsprojekt DecomBlades, som arbejder med genanvendelse af de vinger, som allerede er i brug i dag, er der netop taget endnu et stort skridt på vejen til at gøre vindmøllen 100 procent genanvendelig.
Siemens Gamesas RecyclableBlades-vinger (med den nye resin) måler 81 meter og passer til samtlige af Siemens Gamesas havvindmøller.
Og det er netop resinteknologien udviklet i RecyclableBlades.projektet, der gør det muligt at opløse og separere den iblandende resin fra de øvrige komponenter, som indgår i en vindmøllevinge.
Teknologien fungerer, ifølge Siemens Gamesa ved, at den udtjente vindmøllevinge nedsænkes i en opvarmet, mild syreblanding, hvorved resinen adskilles fra den fiberglas, plastik, træ og metal, som indgår i vingen.
Dernæst tages de udskilte materialer op af syreblandingen og gøres klar til rensning og tørring. Materialerne kan herefter genanvendes i andre produkter, der svarer til materialets tekniske egenskaber eksempelvis kufferter, fladskærmstv eller inden for produktionen af biler.
Ifølge EHS Specialist hos Siemens Gamesa, Jonas Pagh Jensen, sker der selvfølgelig en naturlig forringelse af fibrenes styrke i en vinge, når den har stået og produceret grøn strøm i 25 år, og det betyder, at virksomheden ikke som det allerførste anbefaler, at materialerne genanvendes til at producere nye vindmøllevinger.
Men alt i alt er genanvendelsesprocessen, der er udviklet til RecyclableBlades, så nænsom, at materialeforringelsen er minimal, og samtlige elementer kan genanvendes efter processen. Selv resinen kan genanvendes, uddyber Jonas Pagh Jensen.
Det vil ganske enkelt ikke kunne matche de behov, der er på nutidens enorme havvindmøller. Men materialer kan med stor fordel genanvendes i andre dele af møllen, og således er der mulighed for, at vi også kan bevare gevinsten ved genanvendelsen inden for industrien.
De første seks eksemplarer er allerede produceret på Siemens Gamesas vingefabrik i Aalborg, og således markerer Danmark sig atter på verdenskortet med et banebrydende grønt og bæredygtigt produkt, der har kvalitetsstemplet 'Made in Denmark', fremhæver Wind Denmark.
De er nærmere bestemt en del af en indgået kontrakt med energiselskabet RWE Renewables om at levere de genanvendelige vinger til selskabets tyske Kaskasi havvindmøllepark nær Helgoland i Tyske Bugt. Her skal vingerne efter planen begynde at producere strøm allerede fra 2022, hvorved Kaskasi bliver pilotprojekt for de første RecyclableBlades på en havvindmøllepark i drift.
Endvidere har Siemens Gamesa indgået aftaler med det franske energiselskab EDF Renewables og den tyske developer Wpd Offshore, der begge sigter mod at benytte de genanvendelige vinger på fremtidige havvindmølleparker. For Wpd’s vedkommende på en enkelt park, mens EDF har forpligtet sig til flere af deres fremtidige parker.
Lanceringen af den genanvendelige vinge fra Siemens Gamesa er, ifølge interesseorganisationen, den første løsning, som er kommercielt tilgængelig, og derfor en interessant udvikling, der viser potentialet i at skabe mere kommercielt levedygtige metoder til bæredygtig genanvendelse i den globale vindindustri, konstateres det.
