Teknovation Logo
robot

 
  • AVN Gruppens virksomheder har flere af hi-messens temaområder, som man dækker, og vil blandt andet være repræsenteret i Automationsområdet, med AVN Teknik og AVN Hydraulik.

21. juni 2021, kl. 11:26 

AVN Gruppen ser frem mod lysere tider

Koncerndirektør Ole Krabbe, AVN Gruppen A/S, har netop underskrevet slutsedler til hi-messen, 5. til 7. oktober i MCH-Messecenter Herning, omfattende alle gruppens aktiviteter, og glæder sig over, at det igen er muligt, at mødes ansigt til ansigt. 


”Vi ser frem mod lysere tider. Mundbindet er taget af og smittetallene er for nuværende på et stabilt og nedadgående niveau. Samfundet og virksomhederne åbner mere og mere op. Nu mere end nogensinde før har industrien brug for et personligt mødested på en faglig platform. Selv om vi kan klare mange møder over Teams, Skype og Zoom, så ved alle at den personlige dialog og interaktion ved fysisk at være til stede giver en helt anden nærhed og dimension," siger Ole Krabbe, og fortsætter:

”Vi glæder os til igen at kunne møde vores kunder og samarbejdspartnere ansigt til ansigt i hal C og hal M. Der sidder måske en del direktører eller virksomhedsledere, som lige nu overvejer, om det er værd at bruge de ressourcer og udgifter på at udstille, fordi det ofte er svært at måle den præcise effekt og ROI. At udstille på en messe er også en investering i branding af virksomheden, og du kan så et frø, som senere kan udvikle sig. Flere gange har vi oplevet, hvordan en god dialog og kontakt med en potentiel kunde på messen udviklede sig til et omfattende projekt. Den personlige og dybe faglige dialog, havde vi måske haft svært ved at etablere ligeså hurtigt, hvis ikke vi var til stede på hi-messen,” pointerer Ole Krabbe.

AVN Gruppens virksomheder dækker både hydraulik, centralsmøring, pladebearbejdning, værktøj, montage og automation, og standende vil give de besøgende adgang til en række tekniske løsninger, der understøttes af de aktiviteter og events, som hi '21 tilbyder, som blandt andet International Food Contest, TechnoMania og Wind Energy Denmark og 3D Tech med flere:

”Jeg opfordrer til, at vi i industrien står sammen og lægger en mærkelig tid bag os ved at mødes på hi-messen og vise de besøgende, hvad vi formår i dansk industri, og hvordan vi på bedst mulig vis kommer styrket videre sammen og ud over Danmarks grænser igen,” lyder opfordringen fra Ole Krabbe.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik