Teknovation Logo
robot

 
  • De seks universiteter i Eurotechalliancen er drevet af den samme stræben efter det ypperste og optræder naturligt i toppen af de forskellige universitetsranglister. For eksempel på World University Research Ranking, der sammenvejer forsknings-impact med internationalt, industri- og tværvidenskabeligt samarbejde. Her er DTU, Tu\e og EPFL i top-5 blandt alle verdens universiteter.

21. juni 2021, kl. 07:02 

EuroTech-alliancen fejrer 10 års jubilæum

En række europæiske polytekniske universiteter gik i 2011 sammen i alliancen EuroTech. Ifølge DTU-prorektor, Rasmus Larsen, har den skabt gode muligheder for bedre forskning.


For ti år siden tog DTU sammen med Technisches Universität München, TUM, initiativ til alliancen, EuroTech.  i

I dag omfatter den desuden École polytechnique fédérale de Lausanne, EPFL, Technische Universiteit Eindhoven, TU/e, École Polytechnique i Paris, L’X, og Israel Institute of Technology, Technion.

De seks er alle universiteter i den polytekniske tradition, der begyndte med École Polytechnique i Paris i 1794. DTU er simpelthen grundlagt på den inspiration, fysikeren H.C. Ørsted tog med hjem fra Paris efter at have besøgt og præsenteret sin opdagelse af elektromagnetismen på École Polytechnique, fremhæver DTU-prorektor, Rasmus Larsen

Den polytekniske tradition består af en vision om på naturvidenskabeligt og teknisk-videnskabeligt grundlag at være til gavn for samfundet. Derfor er alle seks universiteter motorerfor en succesfuld udvikling af erhvervslivet i deres respektive lande.

Med EuroTech har det, fremhæver prorektoren været ønsket at skabe de bedste muligheder for universiteternes forskere ved at danne nye samarbejder, ved at skabe adgang til forskningsinfrastruktur i hele alliancen og ved at positionere os bedst muligt for at tage del i de europæiske forskningsprogrammer.

Ifølge Rasmus Larsen, er det lykkedes rigtig godt. I det syv-årige europæiske forskningsrammeprogram Horizon 2020, der løb fra 2014 til 2020, har Eurotech-universiteterne eksempelvis hjemtaget mere end syv milliarder kroner i forskningsmidler. DTU alene har hjemtaget to milliarder kroner.

Endvidere er der skabt en række én til én-uddannelsessamarbejder, som giver Eurotech-universiteternes studerende muligheder ud over, hvad der er til rådighed på deres hjemmeuniversitet.

Endelig er der på entreprenørskabsområdet, der er centralt for alle polytekniske universiteter, gennem European Venture Programme skabt muligheder for, at universitets-startup-virksomheder kan få adgang til mentorer, markeder og investeringer på tværs af de seks lande.

Samlet konkluderer Rasmus Larsen, at der både på forskningsniveau, undervisningsniveau og universitetsledelsesniveau har alliancen været en stor inspiration. Ikki mindst for den fælles ambition om at udvide grænserne for viden, sætte en agenda for fremtidens ingeniøruddannelse og skabe de bedste rammer for bæredygtig vækst og velstand i de pågældende lande, konstaterer han.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik