Teknovation Logo
robot

 
  • Der er blevet peget på Vestas som såkaldt EPC-leverandør, og dermed også leverandør af 69 vindmøller, til det i alt 400 MegaWatt store projekt i Finland.

8. april 2021, kl. 12:52 

Vestas-leverancer til Finlands største vindpark

Vestas er valgt som leverandør til et projekt, der skal munde ud i Finlands største vindpark, oplyser det franske energiselskab Neoen.


I Vestas kan man nu glæde sig over, at finansieringen til et projekt, der skal skabe Finlands største vindpark, torsdag er blevet lukket.

Det er det franske energiselskab Neoen, der dels skal finansiere det via selskabets egne midler og dels med en kreditfacilitet på 290 millioner euro med den tyske kapitalforvalter Meag samt 38 millioner euro fra den svenske bank SEB, ud af den samlede investeringssum, der lyder på 478 millioner euro, oplyser Neoen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Den danske vindmølleproducent skal stå for forarbejdet til vindmølleprojektet på godt 400 MegaWatt, som er blevet betroet Vestas i en såkaldt EPC-kontrakt.

De første vindmøller skal være i drift inden udgangen af 2022, og vindmølleparken skal være i fuld drift i tredje kvartal 2023.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik