Teknovation Logo
robot

 
  • Med Dryspin JGRM-polymermøtrik har Igus skabt et økonomisk alternativ til eksisterende kugleskruemøtrikker.

Teknovation nr. 2/2021

Kraftige polymere føringsskruemøtrikker

Igus har med den sprøjtestøbte Dryspin JGRM-polymermøtrik skabt et økonomisk alternativ til kugleskruemøtrikker. Det smørefri og slidstærke design kan bevæge tunge belastninger. Ved høje aksiale belastninger leveres føringsskruemøtrikken også med en rustfri stål plade som Heavy Duty-version.


Uanset om det er i maskiner, aktuatorer eller solfangere, skal føringsskruer kunne bevæge høje belastninger sikkert og stabilt i et bredt udvalg af applikationer. Igus har nu udviklet en føringsskruemøtrik specielt til denne applikation:

"Den nye JGRM-serie er et robust alternativ til kugleskruemøtrikker," siger Thorben Hendricks, Division Manager of Screw Technology hos Igus GmbH, Køln. Han fortsætter:  

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Det nye design på møtrikken fordeler de radiale og aksiale belastninger så vi kan absorbere højere kræfter i forhold til konventionelle flangede føringsskruemøtrikker".

Typen er baseret på tilslutningdimensioner og stigninger på kugleskruer og kan derfor udskiftes nemt. Møtrikken byder på et udvalg af installationsmåder: Den kan skrues på eller af eller installeres i et hul. Gevindcentreringsstiften, anti-rotationsfunktionen ved hjælp af spændeflader, og brugen af fire M6-bolte hjælper ved installationen.

Møtrikken produceres ved sprøjtestøbning, så den er let og økonomisk. Sammenlignet med kugleskruesystemer, koster den polymere føringsskruemøtrik kun det halve, fremhæver Igus.

Med brugen af Iglidur J højtydende polymerer, har møtrikken en lav friktionskoefficient. De afrundede gevindflanker og fraværet af kugler gør føringsskruen letløbende. Grundet brugen af tørre smøremidler, kræver føringsskuremøtrikken ikke ekstern smøring der skal udledes i miljøet.

"Vi tilbyder kunderne en vedligeholdsfri løsning som er ufølsom for støv og snavs," siger Hendricks.

Ved højere aksiale belastninger har Igus udviklet JGRM-føringsskruemøtrik som Heavy Duty-version med en plade i rustfrit stål. Flangedimensionerne forbliver identiske. Pladen i rustfri stål er monteret på møtrikken og øger herved belastningsfladen for kraftfordeling. Skruehovedet hviler ikke længere på plast.

Tests på selskabets eget 3.800 kvadratmeter testlaboratorium viser, at Heavy Duty-versionen kan absorbere op til 6 MegaPascal og håndtere 50 procent højere belastning end en tilsvarende flanget plastmøtrik. Føringsskruemøtrikken leveres i alle gevindtyper med en diameter på 14 til 20 millimeter. Den opnår den højeste effektivitet på den patenterede asymmetriske Dryspin-føringsskrue fra Igus. 

Flere informationer: her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik