Teknovation Logo
robot

 
  • Hvis Danmarks styrkeposition skal fastholdes, kræver det, at de danske universiteter fortsætter med at bruge CubeSats i undervisningen og derigennem udvikler fremtidens rumingeniører og fysikere, fremhæver parterne i DISCO-projektet.

19. november 2020, kl. 15:42 

Satellitprogrammet DISCO skydes i gang

Fire danske universiteter er gået sammen om satellitprogrammet DISCO. Det skal inspirere studerende til at gå rumteknologivejen og styrke arbejdet med CubeSats-komponenter i Danmark, fremhæver Industriens Fond, der har støttet projektet.


Med DISCO-programmet skal studerende på universiteter og gymnasier være med til at udvikle og kommunikere med nye små satellitter.

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og IT-Universitetet er således gået sammen i arbejdet med projektet, der står for The DanIsh Student Cubesats prOgram, og som Industriens Fond har bevilget 4,25 millioner kroner til.

Med CubeSats er der tale om mindre satellitter, som består af moduler på 10 gange 10 gange 10 centimeter enheder. De er billigere end almindelige satellitter, vejer mindre og dermed lettere at sende ud i rummet.

Ifølge direktør for Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang, er verdensrummet vært for en voksende rumindustri, hvor Danmark og dansk erhvervsliv kan gøre sig endnu mere gældende i fremtiden. Men det kræver nogle særlige kompetencer, og den slags kompetencer der gødes med det DISCO-initiativet, hvorfor fonden har valgt at støtte projektet.

Målet er, at DISCO over tid blandt andet fører til flere nye opstartsvirksomheder i inkubator-programmet ESA BIC Denmark. Initiativet omfatter eksemeplvis ti mobile jordstationer, det vil sige antenner, der kommunikerer med satellitterne. De mobile jordstationer vil gennem Naturvidenskabernes Hus blive lånt ud til danske gymnasier, der dermed får mulighed for at lytte til de nye DISCO CubeSats under kyndig vejledning af de studerende i projektet.

Endelig er ESA-astronaut Andreas Mogensen blevet udnævnt som ambassadør for projektet, og han glæder sig meget til at se et nyt hold af danske studentersatellitter sendt i rummet, understreger han.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik