Teknovation Logo
robot

 
  • Trumpf-bestyrelsesformand Nicola Leibinger-Kammüller ser positivt på fremtiden, og peger på, at den økonomiske nedtur er ved at vende.

14. oktober 2020, kl. 15:58 

Udviklingen er ved at vende

På basis af årsresultatet for Trumpf Group i 2019/2020, der omfatter perioden 1. juli 2019 til 30. juni 2020, og den seneste udvikling, ser bestyrelsesformand Nicola Leibinger-Kammüller, positivt på fremtiden, og peger på, at den økonomiske nedtur er ved at vende.


Resultatet af det seneste årsregnskab i den tyske Trumpf-koncern flugter nogenlunde med året inden, trods et fald i salget på cirka 8 procent, fastslår bestyrelsesformand Nicola Leibinger-Kammüller.

Ordrebogen er dog svækket markant frem mod udgangen af juni måned, og således faldet fra 3,7 milliarder euro året inden til 3,3 milliarder euro - hvilket svarer til omtrent 27,6 milliarder kroner.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Der er ingen tvivl om, at markedet for pladebearbejdningsteknologi er berørt. Det vigende salg indledtes tilbage i 2018, og tendensen er i seneste regnskabsår ikke blevet vendt. Primært grundet påvirkningen af Covid-19-nedlukningen, anfører Nicola Leibinger-Kammüller. Med til at trække den anden vej er imidlertid markant øget afsætning i Electronics-divisionen, som i regnskabsåret har haft en vækst på over 15 procent i afsætningen.

Og ser man ind i det igangværende regnskabsår, så noterer Nicola Leibinger-Kammüller, at stagnation i værktøjsmaskinsalget tegner til at være vendt, og dermed igen være på rette spor, selv om der ikke bliver tale om et rekord-afsætningsår, når 2020/2021 skal gøres op. Det vigtige er, siger hun, at der er en klar tendens til, at udviklingen er vendt, og at det nu går fremad.

Trumpfs pladebearbejdningsmaskiner er i Danmark repræsenteret af AVN Pladeteknik A/S, Brøndby.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik