Teknovation Logo
robot

 
  • Rexroths ctrlX AUTOMATION nedbryder de traditionelle grænser mellem maskinstyringssystem, IT og IoT. Ved brug af Linux realtidsoperativsystem, åbne standarder App-programmeringsteknologi, webbaseret engineering samt omfattende IoT-tilslutningsmuligheder, og komponentforbruget og ingeniørarbejde reduceres med mellem 30 og 50 procent. (Foto: Bosch Rexroth AG)

9. juli 2020, kl. 07:22 

Åben automatiseringsplatform

Med ctrlX AUTOMATION-platformen har Bosch Rexroth fjernet de traditionelle grænser mellem maskinstyresystemer, IT og Internet of Things, IoT. Centraliserede og decentraliserede automationstopologier kan nu oprettes fleksibelt med den skalerbare platform.


I dag handler udvikling af maskiner om softwareudvikling. Med introduktionen af ctrlX AUTOMATION-platformen tilbydes de seneste tekniske softwareteknologier og alle PLC- og motion-opgaver. Softwarefunktioner kan kombineres på utallige måder med færdige, tilpassede og brugerdefinerede Apps.

Disse Apps kan oprettes på flere forskellige programmeringssprog, eksempelvis C++, scriptsprog såsom Python eller nye grafiske sprog, for eksempel Blockly. Maskinproducenterne får dermed nyvunden frihed, fremhæver Bosch Rexroth A/S. 

Med ctrlX AUTOMATION beslutter brugerne, om de vil programmere I IEC 61131, PLCopen eller G-Code, eller i andre konventionelle højniveau- eller Internetsprog. Det fjerner maskinproducenternes afhængighed af tilgængelige PLC-specialister og proprietære systemer.

Konfiguration og idriftsættelse af automatiseringskomponenterne er 100 procent webbaseret, hvilket eliminerer behovet for installation af software. Inden for få minutter efter at der er tændt for systemet, programmeres softwaren. Et fuldstændigt virtuelt ctrlX AUTOMATION-systemmiljø er tilgængeligt, hvilket giver mulighed for programmering uden hardware. Systemets funktioner kan når som helst udvides via brugerens egne procesfunktioner, Apps og Open Source-software. I alt mindsker ctrlX AUTOMATION engineering-tid og -indsats med mellem 30 og 50 procent, hvilket i høj grad reducerer Time-to-Market.

Mere end 30 muligheder for direkte tilslutning og kommunikationsstandarder giver maksimal netværksfleksibilitet og økonomisk end-to-end-forbindelse fra Field-niveau op til Cloud, påpeger Bosch Rexroth videre. Og med ctrlX AUTOMATION er man også udrustet til fremtidige kommunikationsstandarder såsom TSN og 5G, hvilket gør det til det bedste system på markedet, hvad angår netværkskapacitet, fremhæves det videre.

Firmaets ctrlX AUTOMATION er baseret på seneste generation af Multicore-processorer, som giver tilstrækkelig processorkraft til stort set alle automatiseringsopgaver. Disse højtydende CPU'er kan integreres i integrerede PC'er og industrielle PC'er eller direkte i servodrevet. Hard- og softwaremodulet dækker alle automatiseringsopgaver – fra enkle styringsapplikationer og IoT-løsninger til højeffektiv motion control, understreges det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

Mest læste

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik