Teknovation Logo
robot

 
  • De tre nominerede til opløbet om Automatiseringsprisen 2020 er Welltec, Juliana Drivhuse og VOLA.

25. juni 2020, kl. 10:42 

Tre nomineret til Automatiseringsprisen

Det bliver enten Welltec, Juliana Drivhuse eller VOLA der tildeles Automatiseringsprisen 2020, der uddeles 8. september i Brøndby, oplyser Dansk Robot Netværk, DIRA.


De nominerede til DIRA  Automatiseringsprisen 2020 er henholdsvis Welltec, Juliana Drivhuse og VOLA.

Welltec for sin robotsvejseløsning til produktion af udstyr til energisektoren. Det er en sammensætning af flere teknologier og processer, hvilket gør den speciel. Løsningen giver Welltec afgørende konkurrencefordele på flere vigtige parametre, hvilket er med til at sikre, at Welltec kan fastholde sin position som førende High Tech Engineering-partner i energisektoren.  Der har været mange fordele ved at implementere den nye løsning. Nogle af dem er, at Welltec har fjernet gener med giftig røg og svejselys fuldstændig, mindre ensidigt gentagende arbejde og mulige variationer er fjernet fra processen. Det har ydermere betydet, at Welltec er klar til at øge deres markedsandele yderligere. Welltec er indstillet af leverandøren på projektet DanRobotics.

Juliana Drivhuse er indstillet for at have planlagt og implementeret en avanceret robotcelle, der forener lagerautomater med avanceret visionteknologi i en fuldautomatisk pakkeløsning af delelementer til drivhuse. Efter automatisering af processen bliver delene i dag pakket i rumopdelte papkasser, der gør oplevelsen bedre og samlingen langt mere overskuelige for kunderne. Årets jury var ikke i tvivl om, at Juliana Drivhuses løsning er et flot spring mod at blive automatiseret. Det er virksomheden selv der står bag indstilingen, der er udført i samarbejde med partnerne Gibotech, Teknologisk Institut og EffiMat Storage Technology.

Den sidste nominerede er VOLA. VOLA har installeret en flåde af ni mobile robotter, og har dermed sat fokus på fleksibilitet og hurtig omstilling af produktflowet. Automatiseringen har gjort, at VOLA hurtigere kan omstille sig til nye markeder, samtidig med at det har højnet produktiviteten. Ved at automatisere processen er fejlene, der tidligere er sket under manuelle arbejdsmetoder, fjernet, og de ansatte har færre tunge løft og ensformigt arbejde. Omron, der har været partner på projektet sammen med Cestek Automation står bag indstillingen af VOLA.

I nær fremtid besøges de tre nominerede, ligesom de tre cases vil blive fremlagt ved en konference på førstedagen af Automatik 2020 i Brøndby, den 8. september, hvor vinderen også kåres.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

Mest læste

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media