Teknovation Logo
robot

 
  • IDA-formand Thomas Damkjær Petersen roser den aktuelle klimaaftale, og opfordrer regeringen til nu at følge op med en national grøn kompetencestrategi.

22. juni 2020, kl. 09:32 

IDA: Flot klimaaftale kræver national grøn kompetencestrategi

En ambitiøs og lovende klimaaftale på energi- og industriområdet er et stort grønt fremskridt på vejen mod klimaneutralitet. Næste skridt er at sikre, at vi har de rette kompetencer på området til at løfte opgaverne, lyder det fra IDA-formand Thomas Damkjær Petersen.


IDA er begejstrede for nattens klimaaftale, der rummer mange gode elementer på energi- og industriområdet og samtidigt viser, at klimahandling og økonomisk genopretning går hånd i hånd:

"Det er et stærkt grønt Folketing, vi har i Danmark. Nattens klimaftale er en god bred aftale, der bringer os vel mod målet om 70 procents reduktion i 2030. Jeg er særlig glad for, at der kommer en strategi på Power-to-X, som jeg mener er helt vitalt for, at vi faktisk kan blive CO2-neutrale," siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for IDA.

Nu skal aftalen omdannes til konkret handling. Her er vigtigt også at indtænke for eksempel relevant uddannelse og efteruddannelse til arbejdstagere, for der bliver i fremtiden stor efterspørgsel på grønne kompetencer:
 
"Jeg synes, det næste politiske skridt for Christiansborg på energi- og industriområdet er at få afklaret, om vi har de nødvendige kompetencer, og hvordan vi sikrer, at uddannelser og efteruddannelser i Danmark støtter op om den grønne omstilling. På den måde får vi både et sundt klima og flere job," siger Thomas Damkjær Petersen.
 
Etablering af verdens første energiøer og statslig pulje, der skal støtte etableringen af Power-to-X-anlæg i storskala er en del af den nye klimaftale, som kræver nye kompetencer og skaber job. IDA lavede i maj måned en analyse sammen med AE, der viser, at investering i Power-to-X kan give 22.000 jobs over ti år.
 
"Der er mange jobs at hente i den grønne omstilling, og derfor anbefaler IDA også, at regeringen udarbejder en national kompetencestrategi, som identificerer behov og barrierer både på kort og længere sigt, så vi løbende uddanner og efteruddanner medarbejdere med de nødvendige kompetencer," siger Thomas Damkjær Petersen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik