Teknovation Logo
robot

 
  • Danfoss-CEO Kim Fausing ønsker at produktionen kommer så tæt på slutbrugeren som muligt, og sætter nu yderligere fart på den udvikling i koncernen.

27. maj 2020, kl. 07:02 

Danfoss-produktion tæt på brugeren

Hvor det i dag er cirka 65 procent af produktionen, der sker i de regioner, hvor slutprodukterne også afsættes, så er ambitionen i nær fremtid, at det skal være 80 procent for Danfoss'  produktion.


Grøn omstilling er så at sige vand på Danfoss' mølle. Den erkendelse har koncernen gjort sig for lang tid siden, og effektueret i en igangværende strategi, der fortsættes ufortrødent.

Og som en naturlig tilføjelse, så har den aktuelle udfordrende periode, fået øverste koncernchef, CEO Kim Fausing til yderligere at træde på speederen, når det gælder omstilling til at produktionen også bliver mere "grøn", og rykker stadig tættere på slutkunden, siger han til Børsen onsdag.

Ud over at påvirke Danfoss' egen produktion i fremtiden, så vil det også ændre lidt på "spillereglerne", når det gælder underleverancer til produkterne. Hvis Danfoss ikke er direkte i et stort marked, som producent, så kan produktionen jo ske til det marked gennem underleverandører. Og tilsvarende, hvis den stadig større omstilling til de mære grønne teknologier udfordrer producenten, eksempelvis i Nordborg, så kan man søge samarbejder med andre producenter i og omkring eksmepelvis leverancer til vindmølleindustrien med videre.

Det vigtige er, at det "Footprint", som produktet samlet efterlader, det skal være så tæt på det sted, hvor det færdige produkt skal anvendes, så man også her tilgodeser størst mulige bæredygtighed, anfører Kim Fausing. Noget, som har været en fast prioritet i snart ti år i koncernen, og hvor der nu altså yderligere accelereres.

Ud over, at det vil give et pænere grønt aftryk, så gør det også koncernen mere fleksibel og agil, understreger Kim Fausing i avisen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik