Teknovation Logo
robot

 
  • Regeringens oplæg skal nu forhandles med partierne i Folketinget. DI håber, at det ender med en samlet plan, som troværdigt viser, hvordan Danmark kan nå klimamålsætningen og samtidig styrke danske arbejdspladser og konkurrenceevnen, siger DI s administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen. (Foto: Thomas Arnbo)

20. maj 2020, kl. 12:58 

DI: Klimapartnerskaberne fik lydhørhed

Regeringen har med sit udspil til klimahandlingsplan lagt et ambitiøst og målrettet spor ud for de kommende ti års klimaindsats. DI roser regeringen for, at den har lyttet til anbefalingerne fra klimapartnerskaberne.


"Regeringen sætter ind de helt rigtige steder for at gøre Danmark til et foregangsland for grøn vækst. Med planen kommer Danmark til at sætte et væsentligt mindre klimaaftryk på kloden. Og vi vil fortsat drive den teknologisk udvikling inden for vindenergi, energieffektivisering, biogas og fjernvarme. Det er teknologier, som allerede i dag skaber væsentlige positive effekter for den grønne omstilling, store eksportindtægter og tusindvis af job," siger administrerende diektør Lars Sandahl Sørensen, DI.

"Jeg kan genkende mange af anbefalingerne fra klimapartnerskaberne i regeringens initiativer. Det er meget glædeligt, at regeringen har taget det solide arbejde fra klimapartnerskaberne til sig. Regeringens udspil understreger, at vi kan finde en grøn vækstvej ud af krisen," lyder det fra Lars Sandahl Sørensen

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Udspillet fra regeringen vil levere to millioner ton CO2. Det giver altså ikke hele svaret på, hvordan vi når målsætningen om at reducere udledningen af CO2 med 70 procent i 2030. Transportsektoren og landbruget er for eksempel ikke med i udspillet. Der er også store muligheder inden for energieffektiviseringer af hele boligmassen, som regeringen og Folketinget kan bringe endnu mere i spil".

"Sporene er lagt frem mod 2030, men vi har endnu ikke fået alle vognene på toget. Vi kender heller ikke den præcise hastighed, vi skal køre med. Nu skal regeringen forhandle en aftale med partierne i Folketinget. Vi håber, at det ender med en samlet plan, som troværdigt viser, hvordan vi sammen kan nå klimamålsætningen og samtidig styrke danske arbejdspladser og vores konkurrenceevne,"  siger Lars Sandahl Sørensen.

I den seneste tid har flere peget på en høj CO2-afgift, som en kilde til at finansiere de kommende års klimaindsats. Det har regeringen klogeligt fravalgt. Vi mangler dog stadig at se konkrete forslag til, hvordan regeringen vil skaffe pengene:

"Særligt på vejen ud af en krise giver det ikke mening at pålægge virksomhederne højere afgifter. Men det er også vigtigt at slå fast, at vi ønsker at lykkes med vores ambitioner om en reel reduktion af CO2. Vi ønsker ikke, at udledningerne flytter til udlandet, og det er der stor risiko for, hvis virksomhederne bliver pålagt en høj CO2-afgift," fastslår Lars Sandahl Sørensen.

Regeringen vil afsætte 900 millioner kroner frem til 2024 til at udnytte grøn strøm og skabe energieffektivitet i virksomhederne. Det er en hjælp til den grønne omstilling af ikke mindst de små mellemstore virksomheder, mener DI.

Udspillet rummer flere initiativer som på kort sigt vil reducere CO2-udledningen. Der er også en stribe elementer, som først for alvor vil have en effekt på den anden side af 2030. Det er energiøer, kulstoffangst og power-to-X. Sidstnævnte dækker over alternative brændstoffer til fly, skibe og lastbiler.

"Det er spændende og vigtigt, at regeringen vil satse på fremtidens teknologier. Det vil give Danmark et klimalederskab, og lykkes vi, kommer det til at gøre en kæmpe forskel for klimaet. Det er teknologier, som vil blive efterspurgt over alt på kloden," siger Lars Sandahl Sørensen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik