Teknovation Logo
robot

 
  • Metal-forbundsformand Claus Jensen støtter op om 70 procents-målsætningen, og er derfor også positive over for regeringens seneste udspil, fastslår han.

20. maj 2020, kl. 12:44 

Metal-ros til regeringens klimaudspil

Dansk Metal er meget tilfredse med regeringens klimaudspil, der blandt andet betyder etableringen af to energi-øer, fastslår forbundsformand Claus Jensen.


Regeringen har netop offentliggjort deres udspil til en klimahandlingsplan, som skal være med til at nå målsætningen om klimalovens 70 procents CO2-reduktion i 2030. Dansk Metal støtter 70 procents-målsætningen, og er derfor også positive over for regeringens seneste udspil.

”Regeringen viser med deres udspil, hvordan C02-reduktioner og skabelsen af nye arbejdspladser kan og skal gå hånd i hånd. Med de ambitioner regeringen her kommer med, kan vi i endnu højere grad blive et grønt foregangsland med en stærk grøn industri,” siger Claus Jensen, formand for Dansk Metal.

Regeringen anviser en konkret vej til, hvordan Danmark kan blive en grøn showcase for resten af verden. Med etableringen af to energi-øer, tager regeringen samtidig første skridt på vej mod etableringen af Power2X og lignende teknologier, der er nødvendige for den grønne omstilling i mange brancher.

I Dansk Metal er man samtidig meget tilfredse med, at regeringens udspil er støvsuget for høje CO2-afgifter. Afgifter, der potentielt vil føre til udflytning af danske virksomheder og dermed tab af danske arbejdspladser.

”Jeg synes simpelthen, at de eksperter der taler for CO2-afgifter, skylder svar på, hvordan man undgår, at virksomhederne og deres udledninger ikke bare flytter til udlandet. Og politikerne, der er for CO2-afgifter, skylder svar på, hvordan vi fastholder beskæftigelsen i ProduktionsDanmark. Der er ingen tvivl om vi skal lave en markant grøn omstilling, men det skal ikke koste arbejdspladser,” siger Claus Jensen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik