Teknovation Logo
robot

 
  • Weldingdroid-løsningen udfører fejlfrie svejsninger, og svejser eksempelvis et diaeter 400 millimeter rør på under 6 minutter.

31. marts 2020, kl. 15:53 

Weldingdroid til WPS hos Holmskov

Holmskov A/S, der er en del af WK-koncernen, har investeret i en Weldingdroid med WPS-svejseprocedurespecifikation, som nu er taget i anvendelse ved moderniseringen af Værket ved Søndersø, hvor Holmskov arbejder for HOFOR.


HOFOR er i gang med en af de største moderniseringer af vandværker i Danmark, og er nu begyndt moderniseringen af Værket ved Søndersø. På holdet her er Holmskov, som i de seneste måneder har optimeret deres værksted samt deres arbejdsprocesser, så de i dag er rustet til at klare det store projekt. For optimering af de mange svejsninger i svejseprocessen har de blandt andet valgt at investere i en svejsemaskine fra Weldingdroid.

Svejseprocedurespecifikationen WPS på svejsemaskinen fra Weldingdroid er afsluttet og svejsemaskinen er nu taget i brug. WPS’er er udført af FORCE Technology i samarbejde med Holmskovs projektledere Daniel Gutierrez og Rene Jensen. Produktionen er påbegyndt og Holmskov har for alvor sat gang i projektet ved Værket ved Søndersø.

Svejsemaskinen fra Weldingdroid udfører fejlfrie svejsninger og svejser for eksempel et diameter 400 millimeter rør på under 6 minutter. Virksomheden har i samarbejde med Holmskov også udarbejdet en sav, der kan skære alle de store rustfrie rør. Holmskov tænker her meget på ergonomien og ikke mindst på arbejdsmiljøet. Derforhar man opsat to traverskraner til håndtering af alle de tunge løft, en sav i forlængelse heraf samt flere automatiserede svejseanlæg – heriblandt svejsemaskinen fra Weldingdroid.

Holmskovs direktør Henrik Jørgensen, som selv er svejseingeniør, fortæller at maskinen svejser så hurtigt og effektivt, at han forventer, den har betalt sig hjem i løbet af projektet. Det var derfor en nem beslutning at investere i et anlæg fra Weldingdroid, påpeger Henrik Jørgensen.

Holmskovs projektleder på Værket ved Søndersø Sonni Højland har erfaringer fra andre automatiske svejseanlæg og er ligedes tilfreds med svejsemaskinen. Han fortæller at man nu er ekstra gearet til at kunne håndtere de helt store projekter, og han håber, at Holmskov får endnu flere opgaver blandt de helt store vandværksprojekter i de kommende år.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik