Teknovation Logo
robot

 
  • MADE-klyngeprojektet vil over fem formiddage søge at skabe vækst med udgangspunkt i fremtidens teknologi i de deltagende virksomheder.

30. marts 2020, kl. 07:28 

Fem formiddage om digitalisering

Manufacturing Academy of Denmark, MADE, introducerer nu et klyngeprojekt, hvor de deltagende virksomheder tilbydes fem formiddage, hvor digitalisering indtænkes som en del af den enkelte virksomheds strategiudvikling.


Deltagerne i et kommende MADE-klyngeprojekt skal klargøres til fremtidens udvikling ved at få et større kendskab til kundernes krav og markedets udvikling og få en konkret plan for indførelse af seneste teknologi.

Det vil ske over fem formiddage, den 27. maj, 24, juni, 2. og 23. september samt 27. oktober, hvor der afholdes workshops i forbindelse med EU-projektet ADMA Light Scan, hvor man måler virksomhedernes teknologiparathed på følgende parametre; teknologi, integration med deltagernes kunder, organisation, værdikæde samt bæredygtighed. ADMA Light Scan er udgangspunktet for udviklingen af deltagernes vækst- og handleplan.

Deltagelse er gratis for MADE-medlemmer og omfatter op til to tekniske ansvarlige/produktudviklere og én ledelsesrepræsentant fra hver virksomhed. Det er dog et krav, at hver virksomhed bidrager med minimum 160 timer i projektforløbet.

Modulerne foregår hos FORCE Technology i 6600 Vejen og ved virksomhedsbesøg hos klyngeprojektets deltagere.

Kontakt MADE-sekretariatet på info@made.dk for yderligere information om medlemskab, inden tilmeldingsfristen, der er sat til senest den 16. april.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik