Teknovation Logo
robot

 
  • Kronprins Frederik overrakte Industriens Fonds iværksætterpris til vinderen af Danish Tech Challenge sammen med en check på 500.000 kroner.

23. januar 2020, kl. 16:26 

Cykelsikring vinder Danish Tech Challenge

Efter fire måneders intensiv acceleration er den innovative cykelsikring fra PentaLock kåret som vinder af Danmarks største hardwarekonkurrence Danish Tech Challenge. 


PentaLock startede som et afgangsprojekt fra Aalborg Universitet, AAU. Baggrunden for projektet var at fjerne selve motivet for at stjæle cykler, og inkorporere et sikkerhedssystem i selve cyklen, så den blev ubrugelig, hvis tyven alligevel besluttede sig for at løbe med den.

Idéen var da også så god, at udviklerne besluttede at starte deres egen virksomhed og deltage i Danish Tech Challenge for at komme så godt fra start som muligt.

PentaLock gør op med den traditionelle tilgang til en cykellås og man kan man opnå ved at integrere låsemekanismen som en vital del i kranken, samt at benytte en række eksisterende teknologier, som man blandt andet kender fra kontaktløs betaling, dørlåse med mere. Derved kan en tyv ikke fjerne låsen uden at ødelægge en vital del af cyklen og dermed fjernes muligheden for at sælge cyklen videre. Samtidig er det stort set umuligt for tyven at komme uset væk med cyklen. Hvis nogen forsøger at stjæle cyklen, registrerer låsen det automatisk og det indbyggede alarmsystem sætter igang. Med en 100 decibel-alarm vil den skræmme enhver tyv væk.

 
I løbet af de sidste fire måneder har et intenst udskillelsesforløb fundet sted bag kulisserne i DTU Science Parks inkubator og acceleratorFuturebox, hvor deltagerne flytter ind, når de bliver i optaget i Danish Tech Challenge. 
 
Flere end 80 startupssøgte om deltagelse, hvoraf de 20 mest lovende blev udvalgt. Hver uge er virksomhederne blevet bedømt på forskellige parametre, og langsomt er feltet blevet indsnævret til årets vinder. Juryen har givet Pentalock disse ord med på vejen:
 
”Det er et enkelt, teknisk godt designet produkt med en stærk IP og et enormt markedspotentiale. Vi mener, at virksomheden har den rette timing, og at de har udviklet et produkt, der er eksisterende løsninger overlegent. Et produkt, der giver mening og er let at forstå.Det er genialt simpelt”.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik