Teknovation nr. 17/2019
Exair lancerer aktuelt en transportør til materialer på op til 482 grader Celsius, oplyser den danske forhandler, AVS Danmark.
Exair har frigivet 2,5 og 3 tommer High Temperature Line Vac-conveyors der konverterer slanger eller rør til et in-line transportsystem for materialer med høje temperaturer på op til 482 grader Celsius, oplyser den danske Exair-repræsentant, AVS Danmark, Hedehusene.
Disse trykluftdrevne transportører har større halsdiametre for maksimal kapacitet, fremhæves det videre.
Transportørerne fås med glatte ender, så de kan passe ind i slange eller rør og sikres med en simpel slangeklemme såvel som gevindskårne ender til montering på gevindrør.
High Temperature Line Vac er CE-mærket og fås i syv størrelser fra 3/4 til 3 tommer. Konstruktionen er i rustfrit stål type 303 eller type 316 og kan modstå høje temperatur, korrosion og kontaminering.
De egner sig til prøveudtagning af varme røggasser, udstødningsdampe, transport af sod, aske, salte og andet varmt affald, fremhæver AVS Danmark videre.
Ud over de aktuelt lancerede findes der også modeller som Heavy Duty-modellen, som giver slidstyrke samtidig med, at der produceres maksimal effekt til materialer med meget bulk, såvel som Sanitary Flange Line Vac, som er egnet, når der kræves en sikker rørforbindelse, hvor Line Vac ofte skal fjernes for rengøring.
Flere informationer: her