Teknovation Logo
robot

 
  • Et publikum med mere end et tusinde erhvervsledere og gæster fra ind- og udland forventes at være på plads ved årets DI Topmøde, fremhæver DI.

11. september 2019, kl. 14:17 

DI Topmødet med grønt tema og royal deltagelse

Kronprins Frederik, kronprinsesse Victoria af Sverige, statsminister Mette Frederiksen og fra industrien blandt andre, Volvo Group CEO, Martin Lundstedt, er blandt deltagerne, når Dansk Industri, DI, sætter en kraftigt accelereret grøn omstilling på dagsordenen ved DI Topmødet 2019, tirsdag den 17. september i DR Koncerthuset.


Ved det stort anlagte arrangement DI Topmødet 2019 præsenterer DI en hel stribe konkrete forslag i en ny økonomisk plan, der skal sikre arbejdspladser og bæredygtig vækst i Danmark i de næste mange år, fremhæver arrangørene.

Foruden kronprins Frederik og den svenske kronprinsesse Victoria deltager på dagen også statsminister Mette Frederiksen. Herudover vil DI's direktør, Lars Sandahl Sørensen, og DI's formand, Lars-Peter Søbye, sætte sig sammen med en række virksomheder, eksperter og politikere og diskutere årets dasorden ud fra en række forskellige temaer. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Arrangementets talerække åbnes af tre ildsjæle 'på det grønne område', heriblandt Nilly Taheri, der er ungdomsdelegat for klima og miljø i FN. De vil udfordre konventionerne og tage kampen op for en bæredygtig verden. De debatterer også DI’s nye undersøgelse af millennial-generationens holdning til klimaudfordringerne, fremhæves det.

Globale spydspidserne i kampen mod global opvarmning er også på programmet aåsom Achim Steiner, der er øverste chef for FN’s største udviklingsorganisation UNDP, og han giver sit bud på, hvordan verden sammen løser klimaudfordringerne.

Fra det danske erhvervsliv sætter fire danske erhvervsleder sig i den grønne stol på scenen for at fortælle om erhvervslivets bidrag til et bedre klimaer. Det er direktør Mads Nipper, Grundfos, CEO hos Danish Crown, Jais Valeur, direktør hos Ørsted, Henrik Poulsen, samt Director of Business Development og medejer i firmaet Plus Pack A/S, Camilla Haustrup Hermansen.

Volvo Groups CEO Martin Lundstedt fortæller om, hvordan bæredygtige løsninger er en mulig vej til vækst for den store svenske virksomhed.

Dagen sluttes af med at kronprins Frederik overrækker DI Prisen 2019, der går til en virksomhed, som har gjort en ambitiøs indsats for den grønne omstilling.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik