Teknovation Logo
robot

 
  • Danish Tech Challenge består af fire måneders intenst program, sparring med rådgivere og mentorer, adgang til prototypeværksted, adgang til investorer og en hovedpræmie i form af Industriens Fonds Iværksætterpris på 500.000 kroner, der uddeles til januar.

17. juni 2019, kl. 14:16 

20 startups klar til Tech Challenge

En række hardware startups er nu udvalgt til efterårets Danish Tech Challenge 2019. Her de skal arbejde med forretningsmodeller, salg, patentstrategi, produktionssetup og alt derimellem.


Efter flere måneders screening, interviews og juryvotering er 20 ambitiøse hardware startups udvalgt til efterårets Danish Tech Challenge.

Der er tale om den sjette udgave af det, arragørerne betegner som Danmarks største acceleratorprogram for hardware startups.

Konkurrencen skydes officielt i gang 12. august, men ved et lyligt afholdt kickoff-arrangement i Futurebox i Lyngby, fik deltagerne mulighed for at hilse på hinanden og levere deres første pitch til de øvrige talenter.

I årets program er der tale om et felt af deltagere, der skiller sig ud ved at have en stor bredde i teknologiske løsninger. Techtemaerne inkluderer således alt fra akustikteknologi over robotter, med- og edtech til impact startups og maritime løsninger, fremhæver arrangørene.

"Vi har alt fra universitetsspinouts til meget simple produkter, til opfindere der indtil nu har siddet derhjemme og bygget deres produkt, uden patenterbar teknologi. Det, synes vi, er fedt, fordi det viser, at højt potentiale ikke nødvendigvis hænger sammen med avanceret teknologi. Forretningsmodeller og teams hænger sammen med produktet. Det er det, jeg elsker ved DTC,” udtaler Program Manager i Danish Tech Challenge, Camilla Gilbro.

Deltagere i Danish Tech Challenge 2019 er: SoilSense, Planet Nusa, Pentalock, Copenhagen Trackers, Techvolver, Reshape Biotech, Aim Robotics, BlueBenu, Dacoma, ATLANT3D, Snapform, OKTO, SCtronics, FlexLogical, SUND FORLUFT, Wastehero, Optoceutics, SubBlue Robotics, TresActio og Læsø Zostera.

Tidligere vindere: Nordic Power Converters (2014), MedTrace (2015), Bifrost Communications (2016), Rosenby Engineering (2017) og MiWire (2018).
 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik