Teknovation Logo
robot

 
  • Max Jac-aktuatoren kan, ulig andre aktuatorer på markedet, rengøres med varmtvands-højtryksspuling op til 80 garder under drift, fremhæver AVN Teknik.

Teknovation nr. 7/2018

Hårdfør aktuator

AVN Teknik A/S meddeler, at man aktuelt har de robuste og hårdføre Max Jac-aktuatorer i fokus. Løsningerne fremhæves som nogle af de mest robuste lineære aktuatorer, der findes.


Max Jac-aktuatoren er bygget til at fungere i selv de mest barske miljøer, og har i udviklingsfasen undergået flere tests, blandt andet en 500 timers salttåge-test, oplyser den danske forhandler, AVN Teknik.

Endvidere fremhæves det, at aktuatorerne, ud over salt, også er modstandsdygtige over for kontakt med olie, syre, gødning og andre aggressive væsker, ligesom de kan fungere, hvor der er sne, sand, høje temperatursvingninger eller kraftige vibrationer. 

Max Jac-aktuatoren leveres med slaglængder op til 300 millimeter, og kapacitet på over 150.000 cyklusser. De anbefales således særligt inden for Offshore og anden marineindustri såvel som til levnedsmiddelbranchen samt entreprenør- og landbrugsmaskiner, da aktuatoren med sin størrelse og ydeevne og kapacitet- kan anvendes i applikationer med selv snævre indbygningsmål.

Aktuatoren er udstyret med et korrosionsbestandig anodiseret aluminiumgearhus samt et spindelrør af rustfrit stål, som beskytter trapez- eller kuglespindlen, så ekstra foranstaltninger til beskyttelse og vedligehold ikke er nødvendig. DC-motoren og aktuatorens gear skal sikre en glidende og ensartet bevægelse med en hastighed på op til 55 millimeter/sekundet, og en træk-/trykkraftpå op til 800 Newton. Max Jac-aktuatoren gør det eksempelvis muligt at regulere, hvor stor en mængde salt eller gødning, som maskinerne skal sprede ud, og hvordan det spredes ud.

Der findes to versioner af Max Jac-aktuatoren - trapez eller kugelspindel - og desuden kan de leveres analog- eller med encoder-feedback. Feedbacktypen har ikke indflydelse på indbygningsmålene eller aktuatorens øvrige funktioner. Begge feedback-optioner anvender non-contact positionssensorer, der sikrer, at levetiden for feedbackanordningen harmonerer med selve aktuatorens levetid. Det sikrer også, at signalet ikke varierer over tid på grund af slitage, og derfor behøver systemet ikke nogen form for re-kalibrering, anfører AVN Teknik.

Det er især et krav i levnedsmiddelbranchen, at maskiner og komponenter kan afvaskes med varmtvands-højtryksspuling. Max Jac-aktuatoren har en tæthedsgrad på IP69K. Tæthedsgraden er testet under drift. 

Flere informationer: her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik