Teknovation Logo
robot

 
  • Danmark ligger også højt, når det kommer til private forskningsudgifter, da de private forskningsudgiftersvarer til cirka 2,0 procent af BNP, viser Danmarks Statistiks opgørelse i publikationen ”Innovation og Forskning 2019”

11. april 2019, kl. 10:23 

Offentlig forskning i top

I internationalt perspektiv er de offentlige udgifter til forskning og udvikling høje i Danmark, hvor 1,1 procent af bruttonationalproduktet, BNP, anvendes på offentlig forskning.


Publikationen ”Innovation og Forskning 2019”, som Danmarks Statistik netop har udsendt, viser, at der i 2017 blev anvendt hvad der svarer til 1,1 procent af BNP på forskning og udvikling i det offentlige i Danmark.

I Norge og Sverige udgør de offentlige forskningsudgifter cirka 1,0 prpcent af BNP, mens de udgør cirka 0,9 procent i Finland, Schweiz og Tyskland. De offentlige forskningsudgifter udgjorde mere end dobbelt så stor en andel af BNP som EU-landene i gennemsnit.

Danmark ligger også højt, når det kommer til private forskningsudgifter, omend udgifterne i Schweiz, Sverige og Tyskland udgjorde en større del af BNP. I Danmark svarede de private forskningsudgifter til cirka 2,0 procent af BNP, så de samlede forskningsudgifter i Danmark i 2017 i alt udgjorde godt 3,0 procent af BNP (afrundet).

”Danmark opfylder dermed Barcelonamålsætningen om at anvende mindst 3 procent af BNP til forskning og udvikling. Også Sverige, Tyskland og Schweiz opfylder målsætningen, mens eksempelvis Norge er langt fra de 3 procent," siger forfatteren til publikationen,  fuldmægitgJens Brodersen, Danmarks Statistik.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik