Teknovation Logo
robot

 
  • "Vores forskningslaboratorium er af afgørende betydning for vores forskere og studerende. Vi er meget taknemmelige overfor Keysight og Poul Due Jensen Fonden for deres donation til etableringen af dette nye verdensklasse-laboratorium," siger professor Domenico Zito. (Foto: Lars Kruse/AU Foto)

11. marts 2019, kl. 10:29 

AU åbner forskningslaboratorium i verdensklasse

Aarhus Universitet, AU, meddeler, at den kommende topmoderne internationale laboratoriumfacilitet vil understøtte den innovative udvikling af trådløs transceiver-teknologi til den næste generation af trådløs kommunikation.


Med en bevilling på 6.000.000 kroner fra Poul Due Jensens Fond åbner AU sammen med Keysight Technologies, Inc. nu et laboratorium for forskning og innovation i trådløse transceivere til næste generations IT-kommunikation.

Det topmoderne laboratorium på Aarhus Universitet vil give mulighed for avanceret undervisning, forskning og innovation indenfor trådløse transceivere til fremtidige nye datakommunikations-, sensor- og billedbehandlingsapplikationer.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Vi opbygger Danmarks nye eliteinstitut for ingeniørvidenskab med forskning og uddannelse i verdensklasse. Vi glæder os over investeringen på 6 mio. kroner fra Keysight og Poul Due Jensens Fond i forskningslaboratoriet på Aarhus Universitet," siger Thomas Toftegaard, institutleder på Institut for Ingeniørvidenskab, og fortsætter:

"Forskningslaboratoriet vil sikre, at forskergruppen og de studerende, under ledelse af professor Domenico Zito, kan fortsætte deres enestående forskning og uddannelse i udviklingen af næste generations trådløse transceivere til brug i fremtidens kommunikations- og sensor-teknologier."

Fra Poul Due Jensen Fonden lyder det:

"Som hovedejer af Grundfos har Poul Due Jensen Fonden en nøgleinteresse i at understøtte fremragende forskning og uddannelsen inden for ingeniørvidenskaben. Institut for Ingeniørvidenskab på AU er en vigtig institution for os, og vi ønsker at støtte instituttets mission om at etablere Danmarks nye eliteinstitut for ingeniørvidenskab med verdensklasse forsknings- og uddannelsesledere. At vi nu bakker op om dette nye laboratorium og professor Zitos forskning er et glimrende eksempel på, hvordan vi skaber værdi for både industrien og samfundet," siger Kim Nøhr Skibsted, der er administrerende direktør i Poul Due Jensen Fonden.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik