Teknovation Logo
robot

 
  • DA og Lederne etablerer nu en fælles uddannelse for ledere i trivsel og psykisk arbejdsmiljø.

28. februar 2019, kl. 07:01 

DA og Lederne etablerer fælles uddannelse

Dansk Arbejdsgiverforening, DA, og Lederne etablerer nu en fælles uddannelse for ledere i trivsel og psykisk arbejdsmiljø, idet et godt arbejdsmiljø er vigtigt for både medarbejdere, ledere og virksomheder.


DA og Lederne er enige om, at danske ledere skal have et bredt udvalg af muligheder for at dygtiggøre sig inden for trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Derfor har de to parter indgået en aftale om en fælles uddannelse for ledere. Uddannelsen retter sig primært til privatansatte ledere.

”Vi er enige om, at det er vigtigt, at lederne er klædt på til at udvikle og fastholde et godt psykisk arbejdsmiljø. Det er ikke blot vigtigt for de enkelte medarbejdere, men også for lederne og virksomhederne. Flere undersøgelser viser en tæt sammenhæng mellem virksomhedernes produktivitet og indtjening og et godt psykisk arbejdsmiljø,” siger Henrik Bach Mortensen, direktør hos Lederne.

Med udgangspunkt i konkrete situationer fra virksomhedernes hverdag får ledere på uddannelsen med titlen ”Trivsel & ledelse” flere værktøjer til at skabe trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø.

Kurset er ment som supplement til den allerede brede palet af ledelseskurser, der udbydes i både privat og offentligt regi. Det udbydes i fælleskab af DA arbejdsmiljøuddannelse og Ledernes KompetenceCenter.

”Med det nye kursus giver vi ledere i hele landet mulighed for at lægge endnu et værktøj i kassen. Kurset klæder lederne endnu bedre på til at håndtere konkrete udfordringer, sikre trivsel og arbejde med det psykiske arbejdsmiljø,” siger viceadministrerende direktør i DA Pernille Knudsen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik