Teknovation Logo
robot

 
  • Direktør Eric Caradec (t.v.) Velocita Ènergies og Connected Wind Service-CEO Felix Overbeck (t.h.) ses her ved indgåelsen af aftalen, der betyder, at danske Connected Wind Services fremover skal servicere alle Envision-møller i Frankrig.

8. februar 2019, kl. 13:33 

Fransk aftale til Connected Wind Services

Connected Wind Services A/S har tegnet en rammeaftale med den kinesiske vindmøllefabrikant Envision Energy om service på alle selskabets vindmøller i Frankrig.


Connected Wind Services vil fremover stå som serviceudbyder for Envisions vindmølleparker i Frankrig, der drives af det franske selskab Velocita Energies, som er et datterselskab under Envision Energy.

"Connected Wind Services har mere end 30 års erfaring med reparation og vedligehold af vindmøller samt stor erfaring med reparation af komponenter og reservedele. Det er nogle af de væsentligste kriterier, som er vigtige for både os og vore kunder. Sammenholdt med det stærke ejerskab og en alsidig og kundefokuseret tilgang, er det en af de væsentligste årsager til at indgå denne rammeaftale om samarbejde," siger Lars Albæk Nielsen, leder af Envision Energys serviceafdeling, der har domicil i Silkeborg.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Også hos franske VelocitaEnergies hilses aftalen med det danske selskab velkommen:

"Samarbejdet med Connected Wind Services om forebyggende service og vedligehold giver os mulighed for at sikre et højt niveau af ydeevne og produktivitet i vore vindmølleparker. Dette sikrer, at vi kan tilbyde vore kunder et maksimalt udbytte," siger direktør Eric Caradec, Velocita Energies.

Envision blev grundlagt i 2007 i Shanghai af Lei Zhang og er i dag blandt verdens ti største vindmøllefabrikanter og Kinas næststørste producent af originalt udstyr. Selskabet har installeret mere end 2.400 vindmøller over hele verden, og tegner sig for 6,3 procent af verdensmarkedet.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media