Teknovation Logo
robot

 
  • Automationshallerne på Hannover Messe 2019 omfatter en række af de vigtigste producenter inden for Cobots, Digital Twins, Smart Factory og additiv produktion, som også er hovedtemaer på DIRA-turen.

11. februar 2019, kl. 07:23 

Kom med DIRA på Hannover Messe

Dansk Robot Netværk, DIRA, arrangerer 2. april tur til Hannover Messe 2019. Turen strækker sig over tre dage, hvor Cobots, Digital Twins, Smart Factory og additiv produktion indgår i de i alt tre guidede rundture på messen.


DIRA tilbyder en fuldendt rejsepakke med to overnatninger på et fire-stjernet hotel, transport, forplejning, gratis adgang til messen, eksklusive virksomhedsbesøg og tre temabaserede guidede rundture på messen.

Naturlige temaer vil være messens Cobots-, Digital Twins-, Smart Factory-løsninger samt additiv produktion, hvor man vil blive introduceret for de seneste innovationer og nøglespillere på ét sted – alt sammen i trygge hænder med DIRA, der vil sikre, at du får mest muligt ud af din rejse, fremhæves det.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Der er også mulighed for at besøg to tyske virksomheder – hvoraf den ene er Volkswagen. Begge åbner dørene specielt for DIRA-turens deltagere, og supplerer de guidede rundture på messen, der omfatter henholdsvis robotproducenter, kollaborative robotter og gribere samt kontrolenheder . Der vil også være tidspunkter, hvor der ikke er planlagt program, så man kan gå rundt på egen hånd blandt ventet  cirka 6.500 udstillere  Til at runde dagene af har DIRA desuden arrangeret en lækker middag, hvor deltagerne får rig mulighed for at træffe nye bekendtskaber og ikke mindst få en autentisk tysk middagsoplevelse, fremhæves det i invitationen.

Der er afrejse tidlig morgen den 2. april fra Odense, men der er rig mulighed for at blive samlet op på vejen, hvis man ønsker afgang andet sted fra. Hotellet i Hannover ligger kun en halv times kørsel fra messen, så tiden kan blive brugt effektivt. Pris for DIRA-medlemmer er 8,000 kroner, ekslusive moms. Ikke-medlemmer kan deltage for 9.000.- ekslusive moms.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media