Teknovation Logo
robot

 
  • Cheføkonom hos Lederne, Andreas Enghoff, peger på, at et teknologiløft kræver ledere med digital forståelse.

8. februar 2019, kl. 10:49 

Giv ledere mere digital forståelse

Hovedorganisationen Lederne er parat til at bidrage til det teknologiske løft af både arbejdsmarkedet og uddannelsessektoren, som Disruptionrådet anbefaler, oplyser cheføkonom Andreas Enghoff, og opfordrer til, at der arbejdes målrettet for at skabe grundlaget ved at give ledere mere digital forståelse.


Lederne ser med tilfredshed på, at regeringen har besluttet, at Disruptionrådet skal fortsætte sit arbejde og ser gerne, at rådet i sit fremtidige virke også fokuserer på lederne rolle i den digitale omstilling. Lederne arbejder gerne med, når rådets tanker og idéer skal konkretiseres de kommende år.

”Det er helt nødvendigt, at vi i Danmark arbejder målrettet for at skabe grundlaget for, at virksomheder kan udnytte nye teknologier til at skabe vækst og til at øge velstanden for alle danskere. Hvis det skal lykkes, er det helt afgørende, at danske ledere får udviklet deres digitale kompetencer, og at flere danskere uddanner sig inden for de teknologiske, digitale og naturfaglige fag,” siger cheføkonom hos Lederne, Andreas Enghoff.

Der er brug for at udvikle ledernes forståelse for digitalisering og for lederrollen i tid med hastig teknologisk udvikling.

”Det er helt nødvendigt at have fokus på ledernes kompetencer, fordi det er lederne, der skal sikre, at virksomhederne vælger digitale løsninger, der er forretningsmæssigt, menneskeligt og samfundsmæssigt holdbare,” siger Andreas Enghoff.

Sideløbende med, at lederne får et digitalt kompetenceløft, skal der også satses på at få flere unge til at vælge uddannelser med Science, Technology Engineering & Mathematics, STEM-indhold.

”I dag er det vanskeligt for mange virksomheder at finde medarbejdere med de rette teknologiske og digitale kompetencer. Derfor deltager Lederne blandt andet i Teknologipagten,” forklarer Andreas Enghoff.

Teknologipagten er en langsigtet indsats, som regeringen har sat i værk i samarbejde med erhvervslivet og uddannelsessektoren.

Samtidig med, at flere unge skal anspores til at vælge uddannelser med STEM-indhold, skal det også være lettere at rekruttere medarbejdere fra udlandet, mener Ledernes cheføkonom.

”Selv hvis det lykkes at få flere danskere ind på uddannelser med STEM-indhold, så løser det ikke de aktuelle problemer med mangel på medarbejdere med digitale kompetencer. Derfor er det helt nødvendigt for virksomheder let og smidigt at kunne hente udenlandske medarbejdere til landet,” siger han.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik