Teknovation Logo
robot

 
  • Med de seneste Gecko Gripper-robotgribere tilbyder OnRobot industrien ekstra hænder.

8. februar 2019, kl. 13:51 

Gribere giver industrien ekstra hænder

OnRobot i Odense har netop lanceret Gecko Gripper, der imiterer gekkoens klæbeteknik, og derved giver brugerne ”robothænder”, der kan løse nogle af industriens hidtil uløselige automationsudfordringer.


OnRobots ambition er at være førende i verden, når det gælder End-of-Arm-Tooling til robotarme. Derfor har virksomheden sikret sig, at alle fleksible gribere kan bruges på stort sagt enhver type robot uanset fabrikat, understreger OnRobots General Manager North Europe, Thomas Knudsen, og oplyser, at de for eksempel kan monteres på robotarme fra Universal Robots, Kuka, Kawasaki og Fanuc.

Senest har virksomheden lanceret Gecko Gripper, der hæfter sig og løfter på alle flader, også perforerede og porøse emner. Teknologien åbner muligheder inden for håndtering af for eksempel solpaneler, printplader, metalplader og glas. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Teknikken er oprindeligt udviklet af Nasa, og udnytter den samme teknik, som gekkoen ude i naturen bruger til at klæbe sig fast på de overflader, den sidder på. Det foregår - lige som i naturen – helt uden af luftslanger. Den  mindste af de tre lancere Gecko-gribere har indbyggede sensorer, så den kan genkende emnerne på afstand og løfte dem meget præcist. Den kan løfte op til 4,1 kilogram.

Har man brug for adrætte hænder, der kan holde flere bolde i luften på én gang, er VG10 Vacuum Gripper den rigtige til opgaven, fremhæver OnRobot. Griberens 16 sugekopper med justerbart vakuum kan kombineres på utallige måder, og det giver robotten ”hænder”, så den kan håndtere flere ting på samme tid og kan håndtere emner i meget forskellige størrelser. Vakuumgriberen kan løfte op til 10 kilogram og har en pumpe integreret i selve griberen, så man ikke behøver at installere luftslanger, trykluft eller kabler. Den er meget fleksibel og kan installeres på under 30 minutter.

RG2-FT har to følsomme og præcise fingre, der kan se og føle objekter, så den for eksempel kan sikre, at emner ikke bliver tabt af en robot, anfører OnRobot. Dens indbyggede skes-aksede kraftmomentsensor med integrerede nærhedsfølere i fingerspidserne gør det muligt meget præcist at detektere og centrere emner. Dermed kan griberen nænsomt håndtere selv de mest skrøbelige materialer og sikre en høj produktionskvalitet, fastslår Thomas Kndusen:

”Med vores sortiment af End-of-Arm-Tooling kan både større og mindre virksomheder få det maksimale udbytte af cobots. På produktionslinjer, hvor man laver hyppige omstillinger, er det afgørende, at værktøjerne er hurtige og nemme at montere, indstille og justere. Det gør dem økonomisk fordelagtige, og så er det selvfølgelig vigtigt, at de kan aflaste medarbejdere, der udfører monotont og nedslidende arbejde. Så samlet set kan man sige, at vores gribere både bidrager til øget produktivitet og bedre arbejdsmiljø,” siger Thomas Knudsen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media