Teknovation Logo
robot

 
  • Ambitionen med talentprogrammet er give de allerdygtigste mulighed for at udleve deres fulde potentiale, og at gøre det attraktivt for dem at blive i Danmark og læse, fastslår uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.

5. februar 2019, kl. 12:19 

Talentprogram til de dygtigste studerende

Regeringen har lanceret et talentprogram på de videregående uddannelser, hvor der skal investeres 190 millioner kroner i at tilbyde de dygtigste studerende ekstra muligheder og flere udfordringer.


I Danmark skal der satses på de dygtigste. Derfor skal der være et tilbud til de studerende, der har ekstraordinære evner og et særligt drive. Der findes talentfulde og topmotiverede studerende på alle de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. Derfor vil regeringen afsætte 190 millioner kroner til et talentprogram, som alle videregående uddannelsesinstitutioner kan søge fra. Målgruppen for programmet er de cirka 2 procent dygtigste studerende på tværs af de videregående uddannelser.

"Vi skal være bedre til at dyrke talenterne i Danmark. Mange flere unge tager i dag en videregående uddannelse end for ti år siden. Det er rigtigt godt, men det betyder også, at vi skal gøre en indsats for de allerdygtigste og mest motiverede unge, så alle studerende udfordres på deres studier. Ellers får vi ikke udviklet talentet tilstrækkeligt,"  siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, og fortsætter:

"Intentionen med udspillet er, at alle videregående uddannelser fremover kommer til at arbejde målrettet med talentudvikling, så det er et tilbud til dygtige unge over hele landet og på alle uddannelser. Min ambition med talentprogrammet er give de allerdygtigste mulighed for at udleve deres fulde potentiale, og at gøre det attraktivt for dem at blive i Danmark og læse," siger uddannelses- og forskningsministeren.

Der findes i dag talentinitiativer på de videregående uddannelsesinstitutioner. De erfaringer skal der bygges videre på. Det nye talentprogram giver mulighed for at øge ambitionsniveauet for eksisterende talentinitiativer, udbrede dem til flere studerende og forankre indsatsen som en fast del af de videregående uddannelser.

Det bliver muligt at skræddersy talentforløbene, så de matcher de individuelle uddannelser og de forskellige behov, de studerende har. Rammerne bliver derfor fleksible for talentudviklingen på de videregående uddannelsesinstitutioner, så de ikke skaber barrierer for uddannelsesinstitutionernes arbejde med de mest talentfulde studerende.

Talentprogrammet indgår som et initiativ i regeringens opfølgning på Disruptionrådets arbejde.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik