5. december 2018, kl. 11:49
Bestyrelsesformanden for Terma A/S Flemming H. Tomdrup meddeler, at det bliver Jes Munk Hansen der til juni skal afløse Jens Maaløe som øverste koncernchef, CEO. Jes Munk Hansen tiltræder hos Terma lidt før, for at sikre tid til overgangen.
Det bliver den nuværende CEO for Osram USA og leder af Osram Global Sales Jes Munk Hansen, 50 år, som fra 1. juni 2019 tager over som CEO hos Terma A/S, når Jens Maaløe fratræder med maj måneds udgang, meddeler selskabets bestyrelsesformand, Flemming H. Tomdrup.
I bestyrelsen er man glade for at have indgået aftale med Jes Munk Hansen, der kom til Osram Group tilbage i 2013, og før da, i godt 13 år var ved Grundfos-koncernen.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
I Osram har han haft en række ledende stillinger, og således var han i 2015 til 2017 administrerende direktør for Ledvance, en Osram spin-off, der blev etableret som et selvstændigt firma som følge af udviklingen inden for LED-belysning.
I sine godt 13 år hos Grundfos har han blandt andet være direktør for Group eBusiness, ligesom han i seks år var koncernchef og globalt ansvarlig for forretningsenheden for dosering og desinfektion. I 2008 blev han administrerende direktør for Grundfos Nordamerika, hvor han ledte etableringen af et lokalt R&D-center og erhvervelsen af flere virksomheder.
Jes Munk Hansen er cand.merc.-uddannet I skovbrug fra Københavns Universitet, og har desuden en MBA fra London Business School.