14. november 2018, kl. 13:58
Vestas Asia Pacific meddeler, at selskabet skal levere 336 Megawatt til vindmølleparken Dundonnell Wind Farm, der ligger 23 kilometer nord-øst for australske Mortlake.
Australske Tilt Renewables har valgt 80 Vestas-vindmøller til den i alt 336 Megawatt-store vindmøllepark Dundonnell Wind Farm, der placeres 23 kilometer nord-øst for Mortlake i den vestlige del af Victoria.
Der er tale om 80 styk V150-4.2 MW-vindmøller, oplyser Vestas.
Kontrakten med Tilt Renewables omfatter levering, installering og idriftsættelse af de 80 vindmøller samt en 15-årig AOM5000-serviceaftale.
Vindmølleparken ventes i fuld drift i andet halvår 2020.