Teknovation Logo
robot

 
  • "Markedet for labelsoftware har ikke ændret sig meget i det sidste årti, men med lanceringen af Label Cloud transformerer vi hele området og sætter en ny standard. Softwaren gør det muligt at forenkle labelprocessen og skalere fleksibelt op og ned, hvilket gør, at løsningen appellerer til både små og store virksomheder," siger marketingdirektør i NiceLabel, Ken Moir.

16. november 2018, kl. 07:02 

Cloud-baseret løsning til etikettering

En af verdens førende udviklere af software til design og styring af etiketter og labels, NiceLabel, lancerede forleden dét, virksomheden betegner som markedets første Cloud-baserede Label Management-system.


Korrekt mærkning af alt lige fra indholdet af fødevarer, fisk og kød til advarselsetiketter på medicin, sporing af komponenter til industrien og medicinalindustrien, mærkning af tøj samt re-labelling af udenlandske varer, hvor der er krav om dansk mærkning, er i dag et område, der er præget af et hav af manuelle processer, gammeldags printersystemer og tung hardware, der kræver masser af it-support.

Alt det gør NiceLabels verdenspremiere på en cloud-baseret løsning til etikettering og labelling op med, fremhæver producenten.

Løsningen er, påpeges det, nem at komme i gang med og installere og brugeren kan selv designe virksomhedens labels.

Nærmere bestemt er der tale om en SaaS-løsning, der bygger på NiceLabels Label Management-system. Det tillader brugerne at styre deres label- og etiketdesign, produktdata og kvalitetskontrol centralt samtidig med, at andre afdelinger, leverandører og partnere kan tilgå informationerne i skyen og printe deres egne labels lokalt. 

Alt i alt er der ikke længere brug for tunge it-kompetencer, når der skal laves nye labels og etiketter, og derfor lover producenten, at investeringen er tjent hjem på mindre end seks måneder, konstateres det.
 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik