Teknovation Logo
robot

 
  • Gomspace-/ESA-arrangementet var et tilløbsstykke for de unge skoleelever.

14. november 2018, kl. 10:26 

800 skoleelever forbi Gomspace

Tirsdag deltog skoleelever fra folkeskoler såvel som lokale gymnasier i producenten af minisatelitter Gomspace's åbent hus-arrangement, i anledning af det europæiske ESA Space Talks-event.


Den fremadstormende producent af minisatelitter Gomspace afholdt tirsdag et event i anledning af European Space Agency, ESA’s, SpaceTalk-event, der havde samlet en række arrangementer i flere lande rundt om i Europa

På plads på dagen var ikke færre end 900 besøgende, hvoraf de godt 800 var skoleelever fra folkeskoler såvel som lokale gymnasier i Aalborg og omegn.  

Begivenheden er tænkt som en måde at få særligt unge mennesker til at blive interesserede i rumverdenen og de muligheder området byder på ikke mindst i forhold til en fremtidig karrirerevej.

Efter en rundvisning på virksomheden kunne de besøgende give sig i kast med en række andre aktiviteter som Job Speed-dating, Kom og mød en GomSpace ingeniør, GOMX-4 flydata-transmission og en Virtual Reality oplevelse med EON Reality med mere.

Desuden var et muligt at møde Terma, der udstillede firmaets spaceaktiviteter i firmaets kantine, prøve Kids’ Corner med temalegoklodser, få en snak med studerende fra AAU, AU og KU, der præsenterede deres Space-relaterede projekter, samt deltage i en SpaceSelfie-konkurrence.

Dagen afsluttedes med begivenheden Storytelling fra Space, hvor en række VIP’s inden for området, anført af Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, fortalte om oplevelser efter mange års arbejde i industrien. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik