Teknovation Logo
robot

 
  • ”Kinas transformation fra produktionsland til at være en førende, global og innovativ leverandør af nye teknologier og forretningsmodeller går bemærkelsesværdigt hurtigt. Det er helt afgørende, at vi i Danmark begynder at forholde os til, hvad det betyder for vores egne globaliserings- og vækstplaner,” siger ATV’s direktør Lia Leffland.

13. november 2018, kl. 14:13 

Kinas teknologirevolution kræver anden strategi

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, mener, at Kinas teknologirevolution kalder på ændret dansk globaliseringsstrategi.


Kina er godt i gang med en teknologrevolution med blandt andet et massivt på kunstig intelligens og billedgenkendelse, konstaterer Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV.

Den hæsblæsende udvikling er godt på vej til at ændre den globale arbejdsdeling og udfordrer Danmark. Men åbner også for store muligheder for danske teknologivirksomheder konstaterer akademiet i en aktuel rapport med 26 danske teknologiledere.

”Kina er en af de hurtigst voksende regioner i verden inden for innovation af AI og digitalisering. Selv om det stadig er early days, når det gælder AI, så investerer kineserne massivt i området,” siger formanden for ATV’s Science & Engineering komite, Per Falholt, der tilføjer, at EU og USA, sammenlignet med Kina hænger fast i forældede innovationssystemer.

Omdrejningspunktet for den nye rapport er en studierejse til Shanghai, som en ATV-delegation bestående af 26 teknologiledere på tværs af virksomheder og forskningsmiljøer foretog i oktober.

Her kunne de ved selvsyn konstatere, hvor langt Kina er med at udfolde sin ambitiøse vækstplan ”Made in China 2025” samt den såkaldte ”New Generation Artificial Intelligence Development Plan”, der skal gøre Kina verdensførende inden for kunstig intelligens i 2030.

”Hvis Danmark skal nå ATV’s målsætning om at blive en af verdens fem førende vi­densregioner, kræver det, at vi skaber en fælles langsigtet ambition om at investere i vidensøkosystemet,” siger ATV-medlem og forskningsdirektør i Villum Fonden, Thomas Bjørnholm.

Delegationen fastslår enstemmigt, at der er behov for at Danmark, ligesom Kina, satser langt mere langsigtet og visionært på Science & Engineering.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik