Teknovation Logo
robot

 
  • CeramicSpeed har verdenspremiere på SLR-lejet på FoodTech 2018, der holdes 13. til 15. november i Herning, hvor man også kan høre nærmere om det anvendte smøremiddel, det netop frigivne CeramicSpeed SLT.

6. november 2018, kl. 10:43 

Smøremiddel holder lejerne i gang

Brd. Klee slår aktuelt et slag for CeramicSpeeds netop udviklede smøremiddel med henblik på at undgå lejeskader, hvor lejet er placeret under ekstreme forhold. Lanceringen sker på næste uges Foodtech 2018-messe i Herning.


Både Holstebro-baserede CeramicSpeed, og deres forhandler, Brd. Klee A/S, slår på FoodTech 2018 et slag  for det netop udviklede smøremiddel med henblik på at undgå lejeskader, hvor lejet er placeret under ekstreme forhold. Foodtech 2018-messen holdes 13. til 15. november i MCH-Messecenter Herning.

SLT er udviklet af CeramicSpeed og er en polymermatrix mættet med smøreolie. Den oliemættede matrix sikrer smøring af lejets kontaktflader selv under meget ekstreme forhold. Samtidig forhindrer den faste smørematrix, at snavs og partikler udefra trænger ind i lejet, påpeger Brd. Klee.

SLT er fødevaregodkendt og kan kombineres med de fleste lukkede lejetyper.

Smøremidlet er målrettet kemiske og farmaceutiske miljøer såvel som andre miljøer hvor flydende smøremiddel ikke er tilladt. Kombinationen af rustfri ringe, keramiske kugler og fødevaregodkendt fedt gør CeramicSpeed SLT velegnet til meget forurenede miljøer og fugtige miljøer – også med direkte vandpåvirkning, anføres det.

CeramicSpeed SLT anbefales derfor til både forurenede omgivelser, fugtige miljøer – selv under direkte vandpåvirkning - såvel som altså i kemiske, farmaceutiske eller andre miljøer, hvor flydende smøremiddel ikke er tilladt.

Brd. Klee finder man på messen i Hal K, mens CeramicSpeed selv udstiller i Hal J.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik