Teknovation Logo
robot

 
  • Vi skal både have forskning, der gør konkret gavn for samfundet og samtidig investeringer i grundforskningen, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.

15. oktober 2018, kl. 07:07 

Forskningsreserveforhandling er indledt

Regeringen har præsenteret forslag for fordelingen af forskningsreserven for folketingets partier. Ønsket er at sikre midler til både forskning, der gør konkret gavn for samfundet og samtidig investeringer i grundforskningen.


I finanslovforslaget for 2019 har regeringen afsat en forskningsreserve på 958 millioner kroner til initiativer inden for forskning og innovation.

Forhandlingerne er nu indledt. Regeringen har foreslået for partierne at styrke forskningen i nye teknologiske muligheder, grøn vækst og bedre sundhed med 400 millioner kroner igennem et løft af Danmarks Innovationsfond.

Derudover har regeringen foreslået at afsætte 330 millioner kroner til udviklings- og demonstrationsprogrammer inden for miljø-, fødevare- og energiområdet.

Regeringen har også foreslået at prioritere 228 millioner kroner til Danmarks Frie Forskningsfond, herunder vil regeringen blandt andet afsætte 80 millioner til fri forskning i digitale teknologier som kunstig intelligens, AI, Big Data, Internet of Things, IT-sikkerhed med videre, med kapacitetsopbygning af den danske talentmasse i fokus.

"Forskningen er en vigtig nøgle til at løse store samfundsudfordringer. Vi skal både have forskning, der gør konkret gavn for samfundet og samtidig skal vi investere massivt i grundforskningen, der kan føre til nye videnskabelige gennembrud. Vi vil særligt prioritere forskning i ny teknologi og sundhed og den grønne forskning – områder, der alle er afgørende for vores fremtid. Jeg ser frem til forhandlingerne med partierne, og håber vi kan lande en god aftale, der giver forskningen et løft," siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik