Teknovation Logo
robot

 
  • 3D-måleseminarer holdes løbende ved Zebicon i Billund. Den 2. og 3. oktober har firmaet rykket arrangementerne til DTU Diplom i Ballerup.

21. september 2018, kl. 16:44 

Zebicon-seminarer på Sjælland

Zebicon fra Billund tager turen over Storebælt for at holde seminar om 3D-teknologi den 2. og 3. oktober på DTU Diplom i Ballerup.


Zebicon bestræber sig på  at arbejde målrettet på at udbrede og gøre viden om 3D-skanning tilgængelig. Firmaet har af flere omgange afholdt morgenseminarer om 3D-skanning i deres målelaboratorium i Billund, og rykker nu til Ballerup med konceptet.

Zebicon har i mange år samarbejdet med DTU, både i forbindelse med forskningsprojekter og måleteknisk udstyr. 2. og 3. oktober pakker Zebicon deres skannere ned, og rykker to dage til DTU Ballerup for at introducere sjællænderne til 3D-skanning, oplyser Billund-virksomheden.

”Vi har længe haft lyst til at give sjællandske virksomheder samme mulighed for at lære om 3D scanning og anvendelsesområderne. Da vi tidligere på året installerede en 3D-skanner på robot hos DTU Diplom i Ballerup, var det oplagt at afholde et seminar der,” siger marketingkoordinator Birgitte Lærke Andersen i forbindelse med de kommende seminarer.

Seminaret er for alle som er interesseret i 3D-skanning som måleteknik og nysgerrig på teknologien. Som deltager vil man få 3 timeres introduktion til teknologien, opleve live demonstration af både manuelle og automatiserede 3D scannere, samt få indblik i hvordan de målte data kan bruges.

Det er gratis at deltage på seminaret, som foregår den 2. og 3. oktober på DTU Diplom i Ballerup.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik