Teknovation Logo
robot

 
  • R-18 og E-18 i Odense tiltrak 5.071 besøgende over de tre dage.

13. september 2018, kl. 17:41 

5.071 besøgte E-18 og R-18 i Odense

Robotmessen R-18, som tirsdag til torsdag blev afholdt for første gang, er kommet flot fra start. På tre dage er 5.071 besøgende gået igennem dørene til messerne R-18 og E-18 i Odense Congress Center, meddeler arrangørerne.



5.071 besøgende på elektronikmessen E-18, og den første robotmesse, R-18, i Odense gav godt liv i robothallen over de tre dage.

På R-18 var aktører fra blandt andet Odense Robotics, Universal Robots, Kawasaki Robots Scandinavia, Gibotech og Sanovo Technology. 

"Jeg er stolt af den nye robotmesse, som kom i stand med god hjælp af vores samarbejdspartnerne. Vi har virkelig formået at samle nogle af de toneangivne virksomheder på R-18. Der har alle tre dage været en virkelig intens og god stemning i robothallen, og at vi samtidig lykkedes med at tiltrække flere end 5.000 besøgende til R-18 og E-18 er yderst tilfredsstillende," siger projektleder Søren Therkelsen, R-18 og E-18.

R-18 er arrangeret i samarbejde med Odense Robotics, Odense Kommune, UAS Denmark, Odense Seed & Venture, RoboCluster, Syddansk Universitet samt Udenrigsministeriet.

R-18 bød også på en række konferencer med nationale og internationale speakers som for eksempel Amit Kumar fra Softbank Robotics, Etienne Augé fra Erasmus University Rotterdam og Alf Rehn fra SDU. Der var også en række danske virksomheder, som præsenterede deres arbejde med at implementere robotteknologi og digitalisering.

"Vi er glade for den store interesse for R-18, og vi ser frem til at samle udstillere og besøgende igen til en robotmesse i 2019," siger Søren Therkelsen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik