Teknovation Logo
robot

 
  • TIG Wolfram Box udskifter automatisk wolframelektroder i TIG-robotsvejseanlæg.

12. september 2018, kl. 15:11 

Øget produktivitet i TIG-svejseproduktionen

Nordjyske Migatronic Automation meddeler, at virksomheden har udviklet to systemer, som automatisk kontrollerer og skifter wolframelektroder i nye og eksisterende TIG-robotsvejseanlæg. De to systemer øger produktiviteten i TIG-svejseproduktionen betydeligt.


Det er vigtigt for alle TIG-svejseproduktioner,at wolframelektrodenaltid er 100 procent intakt og perfekt spidset for at opnå det bedste svejseresultat. Derfor kan et robotanlæg til TIG-svejsning ikke fortsætte produktionen uafbrudt. Indtil nu har det været nødvendigt for operatøren at stoppe anlægget for forebyggende at kontrollere kvaliteten af wolframelektroden og derefter udskifte den, hvis det er nødvendigt. På den måde går dyrebar produktionstid på robotten tabt.

"Vi ville gerne de hyppige stop på TIG-svejseanlæg til livs, da vi vidste, at der her var en mulighed for at øge produktionstiden væsentligt og dermed effektiviteten af svejseproduktionen," siger salgsdirektør Claus Pagh, Migatronic Automation.

De to systemer sikrer hurtig og fejlfri kontrol og udskiftning af wolframelektroder og fjerner dermed de manuelle rutineopgaver, der tidligere var en forudsætning for, at TIG-anlægget kunne køre optimalt i produktionen.

Samtidig er det muligt at reducere mængden af fejlproducerede emner forårsaget af en slidt wolframelektrode til et absolut minimum:

"Faktisk kan vi se, at det er muligt at øge produktionstiden fra omkring 70 til over 90 procent, og det gælder både for nyudviklede TIG-robotsvejseanlæg og for eksisterende anlæg," siger Claus Pagh.

Den ene af de to innovationer, ’TIG Vision Box’,placerer med valgfri intervaller svejsebrænderen i en box, hvor et vision-kamera fotograferer wolframelektroden. Billedet bliver kontrolleret op mod et referencebillede. Hvis afvigelsener for stor, sender boxen besked om, at det er nødvendigt at skifte wolframelektroden, og placerer efterfølgende brænderen i en position, hvor operatøren nemt kan skifte elektroden.Operatøren får beskeden via for eksempel en advarselslampe på anlægget eller pr. telefon.

Den anden innovation, ’TIG Wolfram Box, udskifter automatisk en defekt wolframelektrode med en ny efter forprogrammerede intervaller eller i kombination med TIG Vision Box. Systemet løsner den defekte wolframelektrode fra svejsebrænderen og frigiver den i en kasse. Derefter bliver en ny wolframelektrode monteret nøjagtigt med korrekt stick-out i brænderen. Brugte wolframelektroder kan senere slibes og placeres i robotanlægget til brug på ny.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik