Teknovation Logo
robot

 
  • Et eksempel på en virksomhed, der har implementeret AI, er maskinbyggerfirmaet Inwatec i Odense, der har udviklet en software, der kan detektere skarpe objekter i vasketøj ved hjælp af røntgenbilleder. Virksomheden, der vækster voldsom, er indstillet til Dira Automatiseringsprisen 2018.

23. august 2018, kl. 14:18 

Kom i gang med Machine Learning

Ingeniørforeningen IDA holder 12. september arrangementet Kreativ Machine Learning, der skal inspirere og give deltagerne konkrete værktøj til at komme i gang med teknologien.


Den 12. september er Andreas Refsgaard, der benytter kodning og machine learning i sit arbejde som underviser, kunstner og konsulent, vært og underveiser ved et arrangement om emnet i København.

Deltagerne vil her blive inspireret og få konkrete værktøjer til at komme i gang med interaktiv machine learning direkte i en internetbrowser, fremhæves det.

Andreas Refsgaard arbejde veksler mellem kreativt arbejde for kunder som Google og Carlsberg og mere kunstneriske installationer på museer og festivaler i hele verden.

Senest har han udforsket kreative anvendelser af machine learning og undervist designere og udviklere i forbindelse med interaktive projekter i realtid. Et eksempel er "Eye Conductor", som gør det muligt at afspille musik gennem mimik og øjenbevægelser for personer med bevægelsesvanskeligheder.

“Hvis man siger machine learning eller kunstig intelligens, tænker folk, at det er noget satans avanceret noget. Noget man skal være virkelig god til matematik for at arbejde med, og noget hvor man skal have en masse data og store computere. Jeg vil sige, at man kan komme i gang lynhurtigt og uden at installere alt muligt,” siger han.

Til arrangementet viser Andreas Refsgaard blandt andet, hvor og hvordan du kan hente kodeksempler og en kode-editor, så du selv kan være i gang med at træne dine egne machine learning-projekter på få minutter, fremhæver IDA.

“Det er lidt en stejl læringskurve at komme i gang med machine learning, men det er helt vildt ærgerligt, for det kan så meget,” siger han og fortsætter:

“Jeg tror virkelig, at man kan lære noget af det her. For når det bliver træningssæt med millioner af billeder, bliver det meget abstrakt for de fleste. Når det er noget, jeg lige gør - og tit improviserer jeg - så kan folk bedre forstå det.”


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik