Teknovation Logo
robot

 
  • På Automatik 2018-messen vil blandt andet digital ledelse være i fokus på de sideløbende konferencer med både internationale og nationale oplægsholdere, fremhæver arrangørerne. (Foto: MCH/Lars Møller)

15. august 2018, kl. 12:59 

Digital ledelse i fokus i Brøndby

Når det går løs i Brøndby Hallen den 11. til 13. september, kan besøgende få flere perspektiver på digitalisering og digital ledelse, idet messen inviterer til spændende konferencer med både internationale og nationale oplægsholdere.


Med en række speakere, der hver især har førertrøjen på indenfor digitalisering og ledelse, sætter Automatik 2018 emnet digital ledelse i fokus i forbindelse med årets konferenceprogram 11. til 13. september i Brøndby Hallen, fremhæver MCH-projektchef Mona Jacobsen:

"Ledelse og digitalisering hænger sammen, og det kræver en anden og ny ledelsesstil. Branchen har efterspurgt input om digital ledelse, og derfor styrker vi i år vidensdelen på Automatik og sætter fokus på temaet med en række indlæg," siger Mona Jacobsen.

På åbningsdagen kan de besøgende blandt andet få et radikalt, nyt perspektiv på digitalisering, når den internationale speaker Ashkan Fardost holder oplægget 'Everyone Has Misunderstood Digitalization - A Radically New Perspective for Leaders and Innovators'. Her taler Ashkan Fardost om, hvordan digital teknologi og internettet påvirker industrien, samfundet og menneskers adfærd. Ifølge foredragsholderen er digital teknologi og internettet med til at forvandle menneskelig adfærd og skabe nye forventninger, da mennesker, der vokser op med internettet, har en radikalt anderledes tilgang til deres arbejdsliv.

Det er også på åbningsdagen, konferencen 'Digital Ledelse i en digital virkelighed' holdes. Her kan besøgende blive inspireret af tre oplægsholdere, der har den digitale førertrøje på og som taler om, hvordan digitaliseringen og den eksponentielle teknologiudvikling forandrer markedet og vilkårene så radikalt, at det i den grad udfordrer lederrollen. Tina Moe, foredragsholder og topleder fra pharma- og ingeniørbranchen, vil holde oplægget 'Ledelse i en digital tid - vi skal skifte ledelsesstil til en digital og hurtig foranderlig verden'. Hertil vil Anders Hvid, stifter af Dare Disrupt og medforfatter af 'Face the Future', tale ud fra temaet 'Forstå fremtiden - få styr på teknologien eller bliv forstyrret', mens direktør Erick Thürmer, Thürmer Tools, vil tale om 'Transformerende ledelse fra Titanic til Amazon'.

De besøgende kan desuden viden på en række højteknologiske konferencer på årets Automatik-messe. Her er emner som Industrie 4.0, robotter i produktionen, kunstig intelligens, maskinsikkerhed og Future Techs i højsædet. De besøgende får dog også rig mulighed for at hente masser af viden om produktnyheder og automationsløsninger på Automatik 2018-messen, der med mere end 180 udstillere fra automations- og robotbranchen har været udsolgt i flere måneder.

Se mere i konferenceprogrammet ved at følge lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik