Teknovation Logo
robot

 
  • Innovative små og mellemstore virksomheder med ambitioner om vækst og internationalisering kan søge SMV-instrumentet. Du kan som virksomhed søge midler til to faser i innovationsprocessen. I Fase ét handler det om konceptudvikling og forundersøgelse af idéens kommercielle og tekniske potentiale. Her kan der ansøges om op til 50.000 euro i tilskud. I fase to, der omhandler demonstration, miniaturemodellering, prototypeudvikling og test af produktet og/eller idéen, kan der ansøges om 0,5-2,5 millioner euro. Tilskuddet dækker op til 70 procent af udgifterne, fremhæver Uddannelses- og Forskningsministeriet.

14. august 2018, kl. 16:39 

12 virksomheder henter 150 EU-millioner

I år er det lykkedes 12 danske virksomheder at opnå støtte fra EU’s forskningsprogram Horizon 2020 til deres udviklings- og innovationsprojekter.


Med samlet 150 millioner danske kroner, der går til at udvikle innovative idéer og teknologier, har 12 danske virksomheder opnå støtte fra EU’s forskningsprogram Horizon 2020.

Virksomhederne har haft succes med at søge midler fra det særlige MMV-instrument for minder og mellemstore virksomheder.

En af virksomhederne er den danske bølgeenergivirksomhed Wavepiston, som har opnået finansiering til et 2-årigt demonstrationsprojekt. Projektet er helt centralt for færdigudvikling af deres bølgeenergiteknologi.

”Vi er nu kommet et afgørende skridt videre i forhold til at realisere visionen om at gøre bølgeenergi til en vigtig vedvarende energikilde på lige fod med sol og vind”, siger Michael Henriksen, CEO for Wavepiston.

Med omkring 19 millioner kroner fra Horizon 2020’s programmet, har firmaet sikret en stor del af finansieringen af et kommende demonstrationsprojekt, hvor de skal demonstrere et fuldskala-bølgeenergisystem i relevante omgivelser. Næste skridt for Wavepiston bliver at kommercialisere produktet.

Wavepiston har fået rådgivning af Copenhagen EU Office, som er en del af det landsdækkende rådgivernetværk EU-DK Support, og det sætter Michael Henriksen stor pris på:

”Vi er meget taknemlige for deres støtte i forbindelse med ansøgningsprocessen,” siger han

Udover gratis EU-rådgivning er det muligt for ansøgere at søge midler via tilskudsordningen EUopSTART til at dække deres udgifter forbundet med selve ansøgningen til Horizon 2020. Ordningen forvaltes af Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Næste ansøgningsfrist er den 10. oktober 2018.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik