Teknovation Logo
robot

 
  • På visse diplomingeniøruddannelser såsom Sundhedsteknologi, Bygningsdesign og Kemi og Bioteknologi er flere kvinder end mænd blevet tilbudt en studieplads.

6. august 2018, kl. 10:16 

Flere kvinder på AU's ingeniøruddannelser

Ethundrede flere kvindelige ansøgere er i år tilbudt en studieplads på én af Aarhus Universitets, AU's, ingeniøruddannelser sammenlignet med optaget sidste år. Det svarer til en stigning på godt 41 procent.


Årets interesse for ingeniøruddannelserne på Aarhus Universitet. AU, har generelt set været stor med over 1.000 ansøgere, der tilbydes en studieplads. Af disse udgør kvinderne i år 32 procent, og antalsmæssigt er det en stigning på 41 procent, lig ethundrede personer.

”Det er glædeligt, at vi kan se en øget interesse fra vores kvindelige ansøgere for disse uddannelser. Flere kvindelige studerende vil på kort sigt gavne studiemiljøet på uddannelserne og på lang sigt arbejdsmiljøet”, siger prorektor for uddannelse på AU, Berit Eika.

Overordnet har interessen for AU’s ingeniøruddannelser været stor. Der tilbydes således 85 flere studiepladser på ingeniøruddannelser set på tværs af fakulteterne ST og Aarhus BSS. På de to civilingeniøruddannelser i bioteknologi og kemiteknologi er optagelseskapaciteten fordoblet sammenlignet med sidste år.

“Fremgangen på ingeniørområdet på AU er meget positiv, da vi sidste år igangsatte en stor satsning på netop det område med henblik på at øge antallet af dimittender til arbejdsmarkedet,” konstaterer Berit Eika.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik