Teknovation Logo
robot

 
  • Uddannelses- & Forskningsministeriet har begrænset antal af studiepladser på de humanistiske uddannelser. Derfor har AAU været nødsaget til at skære i antal studiepladser, og må derfor sige nej til mange.

2. august 2018, kl. 10:03 

Flere AAU-ingeniører og færre humanister

I alt er der optaget 1.249 nye ingeniørstuderende på Aalborg Universitet, AAU, hvilket er en stigning på 4,1 procent.


Samlet har 4.672 studerende i år fået mulighed for at omsætte deres ansøgning til en studieplads på Aalborg Universitet, AAU.

I forhold til sidste år er det 42 færre (- 0,9 procent). Faldet i antal optagne er primært på de humanistiske uddannelser,  der har optaget 845 studerende svarende til et fald på 30 (-3,4 procent).

Det skyldes overvejende, at der udbydes færre studiepladser på det humanistiske område på grund af krav om dimensionering, konstateres det.

Selvom AAU i år tilbyder lidt færre studerende optagelse, er aktuelt stadig ledige pladser på en række uddannelser.

AAU’s optagelseskontor giver således over telefonen og mail svar på henvendelser fra ansøgere vedrørende optagelsen 2018. Normalt er der mange, der kontakter universitetet vedrørende optagelsen, så dette års ansøgere må forvente lidt ventetid.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik