Teknovation Logo
robot

 
  • De nye ingeniørstuderende bliver budt velkommen på DTU fredag den 24. august og introduceres bredt til ingeniørstudiet i løbet af rusturene, som foregår i den efterfølgende uge. Semesterstart og første undervisningsdag for alle nye DTU-studerende er mandag den 3. september.

1. august 2018, kl. 10:02 

DTU opretter ekstra studiepladser

DTU opretter nu ekstraordinært 102 ekstra studiepladser efter massivt ansøgerpres igen i år.


Høje ansøgertal til især DTU's it-uddannelser har betydet, at DTU ekstraordinært har oprettet 102 ekstra studiepladser udover de 110 planlagte, som var en reaktion på sidste års ansøgerpres.

Eksempelvis fik den nye uddannelse Kunstig Intelligens og Data ikke færre end 164 ansøgninger, og er nu lukket med en meget høj karakterkvotient på 10,9. Det sker til trods for, at man efter deadline øgede antallet af studiepladser med 50 procent fra 30 til 45, konstaterer universitetet. 

Overordnet har DTU oplevet, at uddannelsesretninger med fokus på it har oplevet en øget interesse i år. I alt har 2.340 ansøgere fået tilbudt en plads på en uddannelse ved DTU.

"Vi synes helt grundlæggende, at det er superærgerligt at afvise unge mennesker, som har lyst og energi til at læse til ingeniør. Derfor har vi med kort varsel øget antallet af pladser på flere af vores uddannelsesretninger efter ansøgningsfristen 5. juli," siger bachelordekan, Martin Vigild, og fortsætter:

"Vores holdning er, at man ikke nødvendigvis skal have et snit på over 10, for at blive ingeniør. Samtidig med stærk interesse hos de unge, ser vi både et samfund og en industri, der skriger på flere ingeniører i den anden ende. Derfor vil næste år være klar til at åbne dørene for endnu flere kvalificerede og interesserede unge mennesker."

Endvidere har antallet af studiepladser på særligt Matematik og Teknologi samt DTU's engelsksprogede civilingeniøruddannelse General Engineering givet plads til endnu flere unge ingeniørspirer. 77 af de i alt 212 ekstra studiepladser gik til civil- og diplomingeniøruddannelser, som handler om it.

Endvidere har den nye civilingeniøruddannelse i Bæredygtigt Energidesign også fået en forrygende start og er lukket med en kvotient på 9,4, konstateres det.

Samlet kan DTU i år melde alt optaget på civilingeniøruddannelsen. I alt har 1.302 unge fået tilbudt studieplads på en af DTU's civilbacheloruddannelser efter sommerferien. Det er 9 procent flere end i 2017.

Udover de to nye uddannelser er nogle af højdespringerne inden for civilingeniøruddannelserne Design og Innovation, Fysik og Nanoteknologi og Teknisk Biomedicin med lukningskvotienter på henholdsvis 9,7, 9,6 og 9,8. Nederst i nyheden kan man se alle uddannelserne med adgangskvotienter og udvikling.

En studieplads på DTU's diplomingeniøruddannelser har 1.035 ansøgere i år fået tilbudt . Det er en stigning på 3 procent i forhold til 2017. I år er det uddannelserne i Proces og Innovation samt Bygningsdesign, der er højdespringerne med kvotienter på hhv. 8,4 og 8,3.

Endlig oplyser universitetet, at der stadig er ledige diplomingeniøruddannelser inden for fem andre områder herunder retningen 'maskinteknik'.

På dtu.dk er det fra lørdag 28. juli 2018 muligt at søge en af de ledige studiepladser. Der er ansøgningsfrist den 8. august, og man får besked om optagelse den 15. august.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik