Teknovation Logo
robot

 
  • SICK PLOC2D-stand-alone-visionsystemet er netop introduceret i produktprogrammet.

25. juni 2018, kl. 13:37 

Robotguidesystem fra SICK

SICK slår aktuelt et slag for et brugervenligt og fleksibelt kamerasystem til lokalisering af emner i form af PLOC2D-stand-alone-visionsystemet.


SICK har lanceret PLOC2D, der er et stand-alone-visionsystem til 2D-lokalisering af emner.

Kamerasystemet fremhæves som letbetjent og er udstyret med en billedbehandlingsenhed i god kvalitet, som sammen med en effektiv lokaliseringsalgoritme, kan sikre pålidelig og hurtig lokalisering af emnet, påpeges det videre. 

Visionsystemet fra SICK er optimeret til plukkeopgaver med robot fra transportører. Uanset om emnerne på båndet er af samme type eller forskellige, uanset om båndet står stille under detektion eller om det er i konstant bevægelse, håndteres systemet let uden krav til indgående kendskab til vision.

Kameraet tilsluttes direkte til robotstyringen eller PLC’en, emnet indlæres og systemet er straks klar til brug. Det intuitive brugerinterface (Webbaseret) er projekteret, så PLOC2D er nem at idriftsætte og vedligeholde i produktionsomgivelserne.

Det er et selvstændigt kamerasystem, hvor der ikke er behov for en ekstern PC - alt software ligger i kameraet. De effektive teach-in-funktioner og Halcon High-Performance lokaliseringsalgoritmer giver en stor målenøjagtighed, på +/- 0,5 pixel (X,Y), +/- 0,1 grader (Rz) ved måletid på mindre end ét sekunder.

PLOC2D findes i en prækalibreret version, der er klar til brug ud af boksen, og i en skalerbar og fleksibel udgave med forskellige objektiver til både S-mount og C-mount, en opløsning på op til 4,2 Mpixel og desuden med mulighed for en række belysningsmuligheder. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media